Lige i hjertet

“Min krop eksploderer af følelser i de her dage og her er et lille udsnit af de rigtig gode”..

Det er en mærkelig størrelse, det at blive far. Jeg har altid gerne ville være far og især blive kaldt far, ligesom jeg kaldte på min far. Min far var den sejeste i verden, en rigtig superhelt! Jeg er dybt forelsket i min datter og jeg har efterhånden bidt mig i læben rigtig mange gange, i stedet for at klemme hende så hårdt ind til mig som jeg egentligt gerne vil, for det kan hun slet ikke holde til, den lille prut.

Tidligt i morges tog jeg min nu 5 uger gamle datter op af liften og satte mig med hende i chaiselongen, mens mor sov. Det var her, at jeg blev overvældet og fyldt op af en helt unik varme og lykke, nemlig min datters ubetingede kærlighed til mig, hendes far. Hun kiggede træt på mig, med et lille uskyldigt smil, mens jeg vuggede hende i mine arme. Den lille dyne lå hen over hende, kun hovedet og hendes små fødder stak frem. Den næste time sad jeg bare og stirrede ned på min datter. “Tænk at du er min, jeg skal nok passe på dig for altid, du er det vigtigste nu”. Samtlige klicheer man nu kan finde frem på google, fløj ud gennem min mund i en let hvisken, for ikke at vække min nu sovende datter.

Lyden af hendes små vejrtrækninger, mærkelige grynt og ustyrlige armbevægelser, gik lige i hjertet og jeg kiggede ud af vinduet, regnen var begyndt at sile ned. Jeg var sulten, tørstig, skulle egentligt også på tønden, men tanken om at lægge hende fra mig ned i liften, fik mig alligevel til at glemme alle andre behov.

Bliver/blev i også til tider ramt af helt overvældende følelser i løbet af jeres barsel?