Kæft hvor er det dyrt!

Den beskidte kø..

Jeg bor i Sydhavnen og det meste af tiden er jeg faktisk ret glad for det. Dette er dog ikke tilfældet i dag. Fordi i dag var det indkøbstur til Super Brugsen. Der kan jeg så godt melde op, at jeg kraftigt overvejer at køre til et finere kvarter for at gøre mine indkøb. Men jeg klæder mig på og hvaler den ind i Brugsen med en klud jeg kan tage for munden og mit moderne indkøbsnet..

Jeg har altid hadet indkøbsnet, men efterhånden er det fast inventar på min tur til Brugsen, så slipper jeg også for de firehundrede poser, der ligger under vasken. Nå men tilbage til hvorfor indkøb i Sydhavnen er mere end almindeligt nedtur.

Ned i kurven med lidt af hvert, tun, fisk, kød, peber og en agurk og vupti jeg er klar til køen. Og som sædvanligt, lige meget hvad fucking tidspunkt jeg tropper op på, så er der flere fucking mennesker i køen end samtlige andre steder i København. Nå, jeg stiller mig hen ved siden af en reol, gemt lidt væk, jeg ved nemlig godt hvornår jeg skal slå til. Ganske rigtigt, så vader der en tilfældig gylpesnabel ind i køen fuldstændig kradset af, stinkende af pis og sprut og kan knap nok stå stille.. Og erfaringen har bare vist mig, at de ikke er nærige med smalltalken, alt inklusiv, håndtryk, ivrig savl fra mundens besvær efter at finde de rigtige ord i osen af HELT VÆK! Og hvis jeg  er rigtig heldig, så får jeg også lige en venskabelig “du fra havnen” krammer inden mine varer ligger på båndet..

Undskyld, men i dag var jeg bare ikke fucking nede med den ellers så hyggelige omgangstone i Brugsen. Så jeg venter lige et par minutter, indtil et par intetanende kunder træder ind i køen og så triller jeg om bag dem.

“Good luck fuckers!”

2 kommentarer

  • Lene

    He he … det er også min Super Brugs, og det er rigtigt at nogen gange er det sjovere end andre gange, og nogen mennesker lugter meget af muggen gnu, men når det så er sagt, så er Sydbedst nu det bedste sted jeg har boet, for her er plads til alle og så må vi gemme os ved reolerne, de dage hvor vi er mere sarte, for de dage findes. Tak for fed blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kæft hvor er det dyrt!