Sut, sut, sut

Kæft hvor er det dyrt!

Dyrt

Vilja er helt oppe i det grønne felt af eufori grundet hendes nye legetæppe, overplastret med Peter Plys og vennerne. Hendes arme og ben går helt i selvsving og hun smiler, savler og er helt forvirret af glæde. Alt sammen på grund af et meget fucking dyrt tæppe. 650 fucking kroner for et tæppe, der fylder en halv kvadratmeter, what the fuck! Spar mig for jeres loppemarked og hvad i ellers har på hjerte i brugtvognstanken af forslag, fordi jeg er kræsen på det punkt. Jeg ville inderligt ønske, at jeg ikke var, men det er jeg. Jeg er snobbet, kræsen, sart og alle mulige andre ting, når det kommer til brugt tøj, legetøj og generelt ALT, når det kommer til min datter (som om.. Det handler sgu da om mig). Ikke fordi jeg har råd til at være sådan, men fordi jeg har den absolut sygeste fantasi. Her er et scenarie: “Nej se et par lækre bukser, brugte, kvart pris, fantastisk , slå til nu!” Det første min hjerne begynder på er følgende – “Hvor har de været, på en hjemløs, ryger, smitter det, får min datter udslæt, får jeg?” Så skifter min hjerne lige gear. “Hmm, hvor er bukserne egentlig købt første gang? Er det sælgers egen baby, hvorfor er de så billige?”

Herefter begynder rejsen til “full retard”.

“Er bukserne stjålet? Er sælger en hæler, er jeg blevet rodet ind i en trekant med mafiaen?” Det her fortsætter indtil jeg på et tidspunkt vender tilbage til virkeligheden, ryster på hovedet og afslutter handlen med et pænt “nej tak”.

Så i stedet for at arbejde med min maniske tilgang til brugte ting, så er jeg meget dygtig til at finde udsalg og har intet imod at spise havregryn og håndmadder en måned i træk, så jeg kan tilfredsstille mine egne syge behov og forhåbentligt også min datters.

Min kæreste har det helt omvendt og det mest syge er, at efter hun har fortalt mig, at det brugte tøj hun har købt, er nyt, så stråler jeg af glæde, og efter et par uger sådan fortæller hun mig sandheden.  Der er jeg så alligevel for doven og fattig til at gøre modstand, når min lille mus ser fantastisk ud i et par second hands.

Issues much?!

12 kommentarer

  • Malene

    Så kan jeg så glæde dig over, at manier forsvinder lige så stille, i takt med, at børnemassen øges.. Nr 1: alt nyt, sutterne koges HVER DAG, hjemmelavet grød/mos.. Nr 2: (som jo så var en dreng, den første pige) halvt nyt, sutterne koges en gang om ugen, grød på pakke, og mos i glas.. Nr. 3: ( som så var pige) ALT genbrugt ( og ikke mit eget da der er 10 år imellem pigerne) alt der er nemt, billigt og ikke tyvstjæler min tid (fx happy fucking crazy lagersalg) Loppefund, arvetøj og dba.. Og surprise.. Mindstebarnet er fuldstændig intakt og mindst ligeså lækker som sine søskende.. Yay ( og sutterne.. Who cares, og nu bruger hun dem ikke mere(og har aldrig haft svamp eller ødelagte indre organer)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha – Jeg er nok som din kone. Hvorfor give 650,- for et legetæppe, hvis man kan få det til det halve? Okay, jeg er så en kræsen brugt-køber. Min mand er som dig. Han var udsendt mens jeg gik gravid med den første, og da han kom hjem gennemgik han alle sække med tøj. Selvom jeg havde vasket alt tøjet, i samme vaskemiddel, kunne fjolset lugte, hvad der var nyt, og hvad der var brugt. Om jeg fatter, hvordan en lugtesans kan udvikle sig sådan, når det kommer dertil om tøj er brugt eller nyt. Han er blevet bedre, efter jeg forklarede ham, om alle de kemikalier der rent faktisk er i nyt tøj, samt at det tager flere vaske at få dette ud. Men kan til stadighed se hans foragt, dog uden ord nu 😉 Men sko, det er en hel anden snak – her går jeg ikke på kompromis, de skal være nye!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lena

    He he… helt på linie med din frue ;o) Bliver simpelthen for nærig til at købe bukser til 350,- til en 2 årig, som alligevel har møget dem til allerede første gang de er på, så de aldrig bliver helt rene igen ;o) Måske snyder din kone dig lidt… meeen vil nu også sige, at der kan købes meget nyt som second hand på fx Trendsales til halv pris. Må virkelig være mange, som laver fejlkøb til ungerne ….eller bare køber for meget. MEN…når det er sagt… køber ALDRIG sko brugt og flyverdragter skal også være det bedste = det dyreste. Men igen… kan købes i sommer periode til halv pris ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    farudenfilter – I am with you!!
    Amen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Farudenfilter.
    Jeg har selv en ret fantastisk far men hvis ikke jeg havde, så ville jeg godt have en som dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Det er ok, at være “sart”, det er jeg også og jeg har OCD!!!!! Jeps, var så heldig at få det skidt, af selv samme grund, som du beskriver.. Intet er “rent” og godt nok til min datter. Jeg er heller ikke meget for brugt, men er dog begyndt at handle i de “finere” til salg steder på facebook, og det går.
    Men stor

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sut, sut, sut