• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···
Før det er for sent..

Slet i dag..

Doven

Kæft hvor er jeg doven i dag. Jeg vil ikke udelukke, at de fire store portioner chokopops har været grundlag for min helt enorme ugidelighed. Jeg åbnede øjnene klokken syv i morges og tænkte “er du så færdig en fed dag det bliver! Sol, varme, tidligt op, af sted med mig”. Men nej! Da jeg åbnede øjnene igen var klokken elleve og af uvisse årsager havde Denise formået at holde Vilja fri fra skrigeri og ladet mig sove rigtig længe.

På trods af, at hele min morgen var blevet røvet fra mig, mistede jeg ikke modet. Direkte op, skovle de 4 store portioner ned og direkte til træning. Men lad mig sige det ligeud, chokopops giver slet ikke optur, når man skal træne.. Så efter en lille times gaben, stirren i spejlet med druknede øjne og lidt vægte kastet rundt i tilfældig rækkefølge, trillede jeg hjem til svigermor og Vilja. Måske var min energi gemt der?

Men nej, direkte ind ad døren “hej Vilja, har du savnet far?”, ligger mig i sofaen klar til at lege med Vilja og et par minutter senere er jeg tilbage i drømmeland.

Argh! Det er måske den sidste sommerdag, jeg skal sgu da ud og løbe en tur, have en hjemmelavet is, cykle byen tynd, lade som om jeg ryger en cigaret på altanen og vise flæskemaven frem til fremmede, for det må jeg jo godt, når det er varmt ikke?

En time senere sidder jeg i bilen på hjem igen, men tiden er ved at rende ud! Jeg får lige slæbt Vilja ind ad døren, givet hende et smil og et kys. “Skal vi ud og gå en tur skat?”  Mens ordene fedter sig ud af min mund, kan jeg mærke tyngdekraftens enorme styrke og atter finder jeg mit fede korpus plantet direkte på gulvet i et forgæves forsøg på at finde lysten til at bevæge mig. Denne dag har revet al vilje, energi, lyst og kræfter ud af mig og selv de 649 forskellige serier jeg “åbenbart” stadig ikke har set, er umulige at kaste mig over. Mine øjenlågs tyngde lagt sammen med rent faktisk at skulle rejse mig og tænde fjernsynet er simpelthen for meget.

Så nu ligger jeg her, fuldstændig som min datter, savlende og med øjne der kører rundt i hovedet for at finde hoved og hale i det hele.

Men jeg ved, at jeg skal skifte hende, lave aftensmad, rydde op, støvsuge og tvinge mit smil frem, for i aften kommer en god ven på besøg og så er det jo om at finde fanen frem.

“FUCK! Hvor er mit bryst, ble og hagesmæk?!”

Jeg ved i kender de dage her og de skal have taletid, fordi man vader jo rundt i en fuldstændig sindssyg verden af overskudsbilleder og posts! Fuck jer og jeres latterlige overskud, jeg ved at der hverken er eyeliner eller ret ryg, når jeg ser jer tilfældigt på gaden!

10 kommentarer

  • Louise

    Skønt med lidt ærlighed…..! Tag dagen ud af kalenderen og dagen i morgen, som sikkert er fuld af god energi!

    Tak for en fin blog, som er yderst velskrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der burde indføres “slaskedage” i kalenderen, om ikke andet for, at bløde lidt op for en evt. dårlig samvittighed – Been there, done that 😉 Fantastisk billede. Hun er da bedårende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Klokken er 1:38 om natten og jeg sidder her i sengen med en snotforkølet unge ved brystet. Mikkel har generelt ret svært ved at sove, så kender kun alt for godt til din beskrivelse af søvnunderskud. Vi flyttede ind i vores nye hus fire dage efter Mikkel kom til verden og jeg havde en forventning om at jeg da skulle ordne en masse ting på huset i min barsel. Men når man har fået en søn som sover dårligt både om dagen og om natten er det meget begrænset hvor meget man når. Indtil nu er min nattesøvn dog reddet ved at lægge mig på siden og placere sønnike trygt ved brystet, men i nat hvor snotten har overtaget er det vist ikke en mulighed. Så er det jo dejligt at man har lidt god læsning. Tak for det. Puh gab gab gaaaaaab!!

    PS. Og kender kun alt for godt de glansbilleder som alle andre nybagte forældre formår at lave – jeg ved ikke hvor de finder overskuddet til male disse billeder 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha held og lykke med at få lillemand til at sove Chris 😉

      Ja det er netop lige hvad de er, klatmalerier.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Ups…den tomme var et lidt for begejstret klik.

    Hvor er din datter dog utrolig sød og smuk! Jeg bliver helt skruk igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud, hvor jeg kender det!! Min tirsdag var også pænt sløv. Min barsel er officielt startet, hvilket jo burde betyde redebygning og baby-indkøb… meeeeennn… Tur til lægen til tjek, blogge, stene lidt på Facebook, spise, spise igen og så en lur… og så kom kæresten hjem fra job.. så sov jeg lidt mere og så begyndte planlæg aftensmad… Gaab! Det var så den dag! Meeen, engang imellem må man gerne have en sløv dag – baby eller ej! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Før det er for sent..