• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···
Hjelm much?

Sut, sut, sut

Sut hvor er du?

Jeg husker tydeligt sundhedsplejerskens ord, som stadig giver rystende genlyd i mit hoved, “hun er bygget til at sutte”. Jeg er udmærket klar over hvad hun mente, men min drengerøvshjerne hørte enhver fars mareridt komme ud af munden på en ellers sød dame.

Det er nu et par uger siden, men jeg er begyndt at tro, at min datter måske ikke er bygget til at sutte. En lykkelig dag skulle man umiddelbart tro, men nej! Det jeg vil frem til er, at min datter er fuldstændig håbløs til at bruge en sut. Ja, du er ganske vidunderlig skat, men din indlæringsevne fra bryst til sut er ikke eksisterende! Det værste er, på trods af mine utallige timer med at hjælpe hende, at hun bliver så sur på sig selv, når hun hele tiden taber den, kvæles i den, glemmer den eller spytter den ud. Det resulterer naturligvis i hendes eneste måde at kommunikere på.. I lange uendelig hjerteskærende skrig og vrælen. Hun har fejlet så uendelig mange gange med en sut, at hun nu mestrer “hånd i mund” med overlegenhed. Hun er i fuld kontrol om det er tommelfinger, et par knoer eller bare hele hånden, der skal i skabet. “Fantastisk skat! AAAAAAAAAAAAAAAAARGH”.

Vi har prøvet 6 forskellige sutter og intet erstatter hendes egen lille hånd, som hun bliver mindst lige så sur på efter et par minutters savleri.

Så det er nu i skal på banen med gamle husmor råd, røverhistorier og legendariske fortællinger om hvordan i fik jeres barn til at fucking fatte det!

99 kommentarer

  • Hmm – Lige nu kæmper vi den modsatte retning. At få vores 4 årig datter til, at glemme den forbandede sut. Hun skriger stadig her 3 uger efter, efter suuuut, mest de dage, hvor hun når at blive overtræt. Hende kæmpede vi også med, da hun skulle tage sutten, så en rigtig bjørnetjeneste. Jeg har 4 børn, og de har alle 4 brugt forskellige sutte. Så jeg tror simpelthen man skal vælge for dem, og holde fast i en. Dyppe den i mælken, om det så er MME eller brystmælk, og mange gange vil de på den måde vænne sig til den. Og ellers er det bare, at blive ved og ved. Sorry, eneste råd jeg lige kan komme op med. Held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ked af at indrømme det, men mine piger lærte det aldrig. Det med sutten.

    Til gengæld slap vi for bøvlet med afvænning fra sut senere 😉
    Det er det jeg trøster mig selv med. Nu er de 4 og 8 år og de har bestemt ikke taget skade af ikke at bruge sut. Det eneste jeg ikke prøvede var at sætte sutten fast med gaffa tape 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanni

    Min den første lærte det aldrig. Hun brugte også hånd, finger, fingre etc. Giv op og lad hende bruge hvad hun vil 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Jeg har en søn på 5 mdr som heller ikke er meget for at bruge sut men når ham græder rigtig meget plejer jeg at dyppe den i modermælks erstatning, det plejer at snyde ham længe nok til han falder i søvn.
    Håber det hjælper

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det var også et rungende ‘nej tak’ til sut her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh – kender det! Min datter har kun brugt sut i en mdr MAX! Hun sutter nu tommelfinger, vi fandt aldrig en sut der passede og det skal siges vi bestilte sutter fra USA til vanvittige priser osv, men kun tommelfingeren duede.. Det tog min pige 3 mdr rigtig at finde tommelfingeren og det var nogle forfærdelige måneder – MEN da hun fandt den, begyndte hun også at sove mere tungt, da “sutten” var lige ved hånden.. 🙂
    Alt ialt så er der bare nogle børn der ikke er god til sutter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    Argh! Frustrerende! I starten ‘snød’ vi Alfred (7 uger) – når jeg ammede ham, og han selvfølgelig havde fået en god del at spise; ud med boob og ind med sut. I starten spyttede han den ud, men nu sidder den der bare.. Tror hurtigt han fandt ud af, at det godt kunne være ok-hyggeligt.. Go’ kamp! Jeg hepper på jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A-S

    Hey, tak for go blog! Vi brugte mange, mange måneder – måske et halvt år faktisk, før den skide sut sad fast i kæften. Prøvede tusind forskellige men endte bare med at vælge en slags og så hive en stofble igennem ringen, så der kom lidt vægt på, og som kan formes alt efter hvordan baby ligger, så den holder sutten fast.
    Suttepower herfra – på den uskyldige måde forstås!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Min datter kunne heller ikke finde ud af det, hun bruger nu en nusseklud, der gik dog en del måneder. Næste barn får sutten MED DET SAMME!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene nielsen

    På neonatal dyppede de sutten i sukker cand ved min den første og her med nummer to, som slet ikke ville have sut og samme historie som din, dyppede jeg hendes sut i sukkervand også knækkede hun endelig koden 😉 mega dejligt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Gør som jeg gjorde ( har 3 børn på nu 19,22 og 25 år). Lav sukkervand ( ik sig det til nogen for andre vil sikkert himle op ) dyp sutten der i … Ind i munden på tøsen. Gentages efter behov og når hun har fundet ud af at sutten er ‘bedste ven’ ( næst efter farmand selvfølgelig) så snyd hende ved kun at dyppe sutten måske hver 2-3-4 gang for til sidst at holde helt op. Projektet tar måske en uge. Ellers sender du prinsessen til Hjørring så skal jeg ta ‘ diskussionen sut’. Pøj pøj med det ;-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Mikkel…
    Nova kunne heller ikke finde ud af at bruge sit, fik hele tiden bræk fornemmelse, spættede den ud osv… Så vi besluttede at droppe det! Ved godt babyer har et sætte behov der skal dækkes, men det handler også meget om tryghed. Så i stedet for fik hun lov til at ligge lidt længere ved brystet og fik lidt ekstra putte tid… Hun har altså ikke taget skade, i hvert fald har vi ikke opdaget det endnu og hun fylder to om en uge! Desuden slipper man også for at skulle tage den fra dem når de bliver tre… Og først der lære dem hvordan man overlever dagen og natten uden den… Ingen grund til at gøre sutten til et stress moment! Væk med dem…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Tina

      Fedt Tina, det er lige det Vilja får, opkast fjæs og spytter med den!

      Gode råd, love it

      Rigtig god dag 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Dem her har vi haft held med – med det samme – begge gange : http://www.natursutten.dk/shop/natursutten-rund-m-550p.html. Det er jo ikke til at arbejde med, hvis ikke de tager sutten! Og et godt råd er at købe en medium, selvom der står det først er fra 6 måneder. Dem til nyfødte er for små og derfor for svære at holde i munden for bebs. De er jo faktisk vant til at gabe over halve bryster nærmest 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej farudenfilter
    Kan tydelig huske “hvorfor-pokker-gider-ungen-ikke-tage-en-af-de-tyve-sutter-vi-har-købt” fasen. Her varede den ca. 2-3 måneder indtil en jordemoder vi kender gav følgen råd: Giv din datter sutten i munden, hold håndfladen let over sutten (for at holde den inde) og stryg så Viljas kind med fingrene så hun får den kropskontakt hun er vandt til fra amningen. Vi gjorde det et par gange, og pludselig fattede vores datter hvad den der sut skulle bruges til, og hun ville bruge alle slags – bare de IKKE var anatomiske 🙂
    Jeg håber meget det kan hjælpe jer – for livet med en baby er sgu lidt nemmere med en sut!
    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har I prøvet med en sut der er et nummer større? Flere fra min mødregruppe havde samme problem som jeres, men da de prøvede fx. en mam-sut fra +6 mdr, ville baby gerne bruge den ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Dahl

    Vi prøvede det samme, tror endda vi prøvede samtlige mærker i Babysam! Vi knækkede ikke koden og hun har aldrig brugt sut! Nu er hun 2,5 år og vi priser os lykkelige for at hun ikke er afhængig af en sut og aldrig har været det. Tror simpelthen det har sparet os for utallige kriser. Lillebror er på vej om 3 måneder og vi overvejer seriøst ikke at introducere ham for en.
    Mit råd er, hvis hun ikke bruger din kæreste som sut (læs: kan kun finde trøst i babserne), så opgiv nu. I kan altid prøve at introducere den for hende igen om nogle uger eller måneder hvis I synes I mangler den. Jeg har hørt om babyer der nægtede den til at starte med som så pludselig er begyndt at ville bruge den efter nogle måneder.
    Held og lykke med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Min kiropraktor (som har speciale i børn) sagde d var fordi vi havde købt for små sutter, altså dem der er beregnet til nyfødte. Mange nyfødte kan ikke få ordentlig fat fordi selve suttedelen er for lille. Os ud og købe nummeret større og sørme så om han ikke tog sutten – skønt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Min svigermor kunne heller ikke få min kæreste til at bruge sut – som i slet ikke!! En gammel sundhedsplejerske havde et trick, som virkede. Giv baby en laaaang lur, så hun er rigtig sulten når hun vågner. I stedet for at amme skal der gives flaske, så baby vænnes til følelsen af at have plastik i munden. Derefter skal der proppes en sut i munden! Åbenbart er grunden tit at de små ikke kan lide følelsen af plastik.. Held og lykke med projektet. Min datter på 7 uger bruger HELDIGVIS sut!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min den mindste ville heller ikke! Hvilket gjorde bedsteforældrene næsten ikke turde passe hende – de kom i hvert fald med alverdens undskyldninger;)
    Hun blev dog heldigvis godt afhængig efter hun startede i vuggestue (hun var 10 måneder). De sagde de ikke gjorde noget, hun tog dem selv! Hun vil helst have dem med sjove farver og former modsat søsteren, som vil have standarden fra fakta!
    I have no clue! Sorry! God luck! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg læser lige med – krapylet på 9 uger herhjemme har heller ikke fattet det lækre ved at bruge en sut! Skrig, hyl, vræl og opkastfornemmelser er det eneste vi har opnået so far.. Og hun skal denondenlynemig ikke sutte på tommelfinger eller knytnæve! Nixen bixen… Glæder mig til at høre de vises sten .. Eller noget..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sjov, har lige grinet flere gange. Tak! 😀

    Min datter var heller ikke helt hurtigt til at lære det der med at bruge sut. Vi prøvede og vi prøvede og vi prøvede og hun var 7 uger før hun rigtigt lærte det. Så tålmodighed…
    Et trick der gør at de ikke taber sutten helt så let, er at tage en sutteklud igennem ringen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Christina!

      Tak for det gode råd, vi h ar prøvet det og det hjælper lidt. Ikke nok, hånden vinder!

      Rigtig god dag 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Min datter på 6 uger har præcis samme issue! Nogle gange hjælper det hvis vi bliver ved med at holde den i munden på hende, andre gange er det lige modsat. Jeg ved sgu ikke om det blir bedre, men tænker det er kampen værd hvis de pludselig en dag fatter det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Altså, jeg tror, jeg forstår din datter. Eller, af det jeg har fået fortalt, så er jeg sikker på, at baby-Nanna ville have forstået hende. Mine forældre kunne ikke få en sut i mig. Spyt sagde det, og så var den ude. Nej, sutteklud var et hit hos mig. Og ja, det er ikke noget særligt flatterende ord, men jeg elskede den klud. Virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    Stakkels jer!!! Har 4 børn og har insisteret på at de alle fik lært at bruge sut fra fødslen. Da min søn blev født var det meget populært at babyer ikke skulle bruge sut, så de ville ikke give ham en på barselsgangen – det var vi så 2 om at bestemme!!! Min den yngste lærte først at bruge sut da hendes tungebånd blev klippet da hun var ca 7 uger gammel (det var sundhedsp. der opdagede at det var forkort efter 6 ugers kamp), hvilken befrielse. En ide kan være at rulle en stofble og ligge den så den støtter op mod sutten så den ikke så let falder ud af munden på skønheden. Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    Hej, mega sjov blog du har dig!
    Jeg blev mor for fire måneder siden og jeg ventede til hun var tre uger med at introducere sutten for hende, så hun ikke blev sutteforvittet pga amningen – BIG mistake! Mit næste barn får alså en sut i munden på hospitalet! Vi kæmpede i 3 uger for at få hende til at bruge sut og prøvede 8 forskellige sutter! MEN SÅ FANDT VI THE ONE! Hun ville kun have en nuby sut, som ligner brystet meget, idet at der er blødt plastik på næsten hele sutten, den minder meget om et bryst. Det er dén her: http://nuby.com/en/nuby/pacifiers/5935/ . Vi købte den i babysam på amager. At bruge sut er det bedste vi har lært vores bandit, ville ikke undvære det! Nu er hun så sutteafhængig (ja lyder forkert hehe) at hun kan bruge alle sutter 🙂 WIN
    Håber at jeres lille baby finder en sut hun kan li! Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    De første syv uger af sit liv brugte min søn sut og så opdagede han sin venstre tommelfinger, og fra den ene dag til den anden var det eneste lyksaliggørende hans egen tommel. Vi forsøgte med forskellige sutter, at fjerne hans hånd og proppe sutten i munden på ham etc etc, men intet virkede. Han ville KUN bruge sin tommelfinger. Nu er han syv måneder og han ser sine sutter som en slags bidelegetøj, meget sjove men duer ikke til noget seriøst som at falde i søvn med eller vente på mad. Men der er faktisk også fordele i finger frem for sut. Vi er aldrig blevet vækket fordi han ikke kunne finde sin sut i søvne og vi er aldrig kommet ud af døren og har glemt en sut med efterfølgende skrig/brok. Jeg har hørt at nogle forældre dypper sutten i sukker/saftevand et par dage i træk for at få barnet til at ville tage den. Jeg ved ikke om det virker, men i kan prøve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne HH

    Med vores første dreng havde vi en ambition om at undgå sut (så skadede det ikke tandstillingen, ikke sutte på noget kunstigt osv…hellig, hellig). Men for pokker han skreg – en dag kapitulerede vi, gav ham sutten, som han babbede på i 3 år – helt lykkelig. Da vores datter så kom, havde vi droppet alle forbehold og linet et suttearsenal op. Men om vi kunne få hende til at tage en eneste af dem? Præcis samme scenarie som du beskriver. Igen måtte vi kapitulere og erkende, at mod små stålsatte viljer, tja… Til gengæld slap vi for sutteafvænning senere og blev faktisk ret glade for ikke at skulle huske sutter, rense sutter, købe (møgdyre) sutter.. Så jeg ville nok bare tilbyde hende den indimellem og ellers se, om hun er til sutteklud, egen knytnæve eller hjørnet af en yndlingsbamse i stedet. Good luck og tak for en skøn blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Min datter var 3 mdr før hun rigtig lærte at bruge en sut. Jeg prøvede også 10 forskellige og intet virkede. Så begyndte jeg at prøve at “tilbyde” hende sutten i det sekund hun slap brystet efter jeg havde ammet hende og så holde lidt på den og det virkede. Jeg er klar over at mange siger, at det er ligemeget med en sut, men min erfaring siger bare, at det gør rigtig mange trøste-situationer lidt lettere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • chmerwald@hotmail.con

    Her er Mikkel heller ikke så glad for sin sut. Men vi efter at have prøvet flere forskellige blev vi enige om en type og gik i hård træning. Men han gider den stadig ikke hvis han er rigtig sur eller ked af det og det er jo der den er rigtig tiltrængt.

    Men mit råd: bliv ved med at give hende den samme type sut også når hun er glad.

    Men som sagt: Mikkel er 6 måneder lige om lidt og gider ikke rigtigt sut 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også en dreng, der overhovedet ikke fattede det med sutten. Jeg har desværre ikke nogle råd ud over at forsætte med at forsøge. Han tog den pludselig da han blev 6 mdr og elsker den virkelig nu (8mdr), så det kan være det kommer 🙂 (det håber jeg for jer for livet er sgu lidt lettere med den sut!). God blog i øvrigt begyndte at læse med for et par dage siden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi opgav at få gang i sutten da sønnen simpelthen ikke ville have den og det virker jo heller ikke til at den unge dame har lyst til det, så vil næsten foreslå i bør droppe det. Man kan altså sagtens klare det uden 😉 Plus i spare en hulens masse penge på at forsøge med flere sutter end i allerede har prøvet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Vi stod lidt i samme problem da vores dreng var lille, vi prøvede forskellige sutter (mærker som former) lige indtil vi var på besøg hos et vennepar som foreslog at gå en str op. Indtil da havde vi købt hvad der svarede til hans alder, men jeg fik købt en str 6-36 mdr og vupti, der blev suttet på livet løs. Så hvis ikke i allerede har prøvet det af, så kan det måske være en ligeså lykkelig løsning som det var for os. Pøj pøj… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hejsa
    Jeg kommer nok ikke med råd, men med min erfaring om hvordan det var med min datter. For hun kunne heller ikke finde ud af det med sutten. Det var først da hun var 2 måneder, at hun kunne finde ud af at have den i munden i længere tid af gangen. Da min datter var 5 måneder var jeg til fysioterapeut med hende, for hendes hofter var fastlåste. Damen der behandlede min datter, sagde hun også var fastlåst et eller andet sted omkring hovedet. Efter behandling kunne min datter sutte meget bedre på en sut. Jeg kunne se, at bevægelsen var helt anderledes. Damen sagde også at havde jeg kommet inden for den første måned, kunne min amning måske også have været forløbet bedre. Jeg stoppede da min datter var 1½ måned, da jeg troede jeg ikke producerede noget mælk.

    Det er meget forskelligt fra barn til barn om de vil bruge sutten. En knægt i min mødregruppen vil heller ikke bruge sut og han er nu 8 måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    En stofble bundet ind i den der hank på sutten, så der er noget tyngde der holder sutten på plads. En størrelse str sut, fx 6 mdr. Hvad ved jeg, mine børn sutter gladeligt begge to, men sover aldrig, så jeg bør ikke give råd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette C

    Haha, hvis det kan trøste dig, så er mine drenge virkelig skabt til at sutte i den helt store stil. Jeg regner med at det enten går over, eller at de bruger det til at skaffe mig nogle overordentlig søde og handy svigersønner der kan hjælpe mig med at sætte mit hus i stand.

    Derudover har jeg ingen husmoderråd om dette emne, eftersom drengene som sagt sutter løs. Men en trøst kan måske at være, at hvis hun aldrig lærer det, og jeres liv dermed bliver lidt rigeligt hårdt nu, så bliver det til gengæld så meget desto nemmere når alle hendes jævnaldrende skal til at vænne af med sutten.

    Hvis det med sut bare er no-go lige meget hvor mange gode råd du får, vil jeg anbefale at prøve at få hende til at skabe en tryghedsrelation til noget andet. Fx en sutteklud, bamse eller stofble. Det vil gøre jeres liv betydeligt nemmere når I skal lære hende at falde i søvn selv og når hun skal passes af andre. Det med at knytte barnet til en bamse har jeg til gengæld en masse gode råd omkring hvis det bliver nødvendigt.

    God vind med sutteriet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tak for skøn blog 🙂
    Jeg har ladet mig fortælle, at sutterefleksen ‘kunstigt’ kan stimuleres ved at ae baby nederst på kinden, mens man forsøger tilvending af sut, så det skader da ikke at forsøge sammen med stofble-tyngde, forskellige størrelser og mærker/former 🙂
    God kamp – en sut kan virkelig være en uvurderlig hjælp i nøden!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bette trold her ville heller ikke. Den blev tvungen ved søvn, og røg hurtigt ud igen når hun sov. Men pludselig omkring de 5 mdr da vi skiftede til MAM AIR der er en større sut så funkede det!
    Hun går stadig ikke rundt med den, og vender den ofte forkert – men hun sover med den og kan trøstes med den hvilket er fantastisk.

    Så fortsæt prøvelserne, og pludselig en dag er det der. Evt når næste størrelse sut kommer…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Regitze

    Måske er det allerede nævnt, i så fald beklager gentagelsen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmm 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Regitze

      Ha ha, hele mit svar kom ikke med… Min søn ville heller ikke tage sutten, eller det var hvad vi troede… Det viste sig at det var fordi han tabte den og SP anbefalede en helt almindelig gammeldags sutte, som man kan købe i enhver købmandsforretning og den største af slagsen. Og herefter kørte det

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ah 😉

      Fedt, prøver det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Synes det er så fedt ud tager dig tid til at svare☺
      Mit råd til dig er at købe en lidt større sut, som der er mange der skriver.
      Tusind tak for en mega fed blog☺

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det manglede bare 😉

      Ja det er missionen nu, at finde en stor sut!

      Tak for de søde ord Lene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Først; Tak for en helt fantastisk sjov blog. Jeg græd bogstavelig talt af grin da jeg læste dit indlæg om sundhedsplejsken som skylder pga manglende søvn da hun sagde I skulle vække lillepigen for at spise.. 😀

    Dernæst; Dyp sutten i sukkervand. 10 gram sukker til 100 ml kogt vand. Efter nogle dage undlader I sukkeret og bruger kun vand. (Stil vandet på køl. “Holder” 24 timer) Og så til sidst uden noget. Det virkede for os. Nu bruger vores pige på 7 uger sut. Når hun bliver rigtig vred vil hun dog for det meste ikke tage den. Så får den lidt vand og vupti – sutten er en ven igen.

    Håber det lykkedes for jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vega tog først sutten efter hun fyldte 6 måneder. Lige pludselig gjorde hun det bare og beholdte den i munden. Så jeg tror, at tid er jeres ven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    1: find en sut barnet kan lide (no SHIT)
    2: sørg for at det er en sut der kan købes i de fleste supermarkeder
    3: også gerne et mærke man kan købe på nettet med indgraveret navn. Kan godt lide tanken om at pædagoger VED at mit barns sut skal i mit barns mund!
    Min søns har altid kun villet bruge NIP sutter, dem har jeg kun kunne finde på nettet, og har altid brugt/købt dem på navnesutten. Dvs ca. 5 dages levering, det kan til tider være ret upraktisk. Tilgengæld var der ingen tvivl om hvilke sutter der var Marius’s.
    Her anden gang køre vi videre med den anatomiske model. Og har nu 3 forskellige mærker i spil. Vores største problem har været den ring der sidder i sutten, den har min datter let ku få fumlet fingrene ind i, og dermed også flået sutten ud af munden gang, på gang. Men idag kom posten med NIP sut uden ring og med navn, eller anden sjov tekst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Men husk hvis hun begynder at sutte på tommelfinger så er den meget svær at tage fra hende igen, og den kan dælme komme til at se virkelig grim ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nini Malene Karsbo

    Har i prøvet den helt almindelige runde sut? Min søn, Nelix, ville kun tage den. I starten dyppede vi den i Sukkervand (samme blandingsforhold som ved mavekneb) – og så er det vist bare om at blive ved og blive ved .. Evt prøv at tilbyd hende sutten selvom hun ikke har behov for den ..
    Men som flere skriver, så er det ikke alle børn der gider en sut, og så slipper i (måske) også for skæve tænder og afvænning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Christensen

    Måske får hun bare dækket sutte behovet når hun spiser. Kender flere hvis børn først lærte det med sutten da de kom over på mere fast føde, for så fik de ikke stillet behovet på samme måde mere. Det at hun propper fingre og hånd i munden er bare for at undersøge og lære

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Måske, det ville bare bære så dejligt at hun ikke blev sur på sig selv over hverken tabt sut eller hånd 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lonnie

    Jeg har (indrømmet) ikke kigget alle 91 kommentarer igennem, så måske er det skrevet 89,2 gange.

    Måske større sut? Min søn var kun 3 uger, da sundhedsplejersken opfordrede os til at købe en større sut i stedet for den der hedder 0-6 mdr. (fra MAM). Han blev ved med at spytte den ud eller tabe den, og var generelt skide sur, når han fik den i munden.

    Nu fylder han 3 til september, og jeg kan fucking ikke vriste lortet ud af munden på ham. Tror den har siddet fast siden dengang…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Nu har du sikkert fået alle de svar du skulle bruge. Og jeg har ikke læst dem og er er sikkert ikke enestående, men nu kommer jeg lige med mit input alligevel, bare fordi du ikke kan stoppe mig! 😉

    Mit datter ville heller ikke bruge sut, og vi prøvede ALLE (tror jeg da) også dem der var nummeret større. Nothing doing. Indtil hun var omkring 7 måneder og amningen efterhånden var trappet godt ned. Så kom det helt af sig selv. Jeg har en veninde, der er jordemoder, der siger, at det er noget man ofte hører. Men det er vist mest i forbindelse med amning, så hvis Vilja får flaske, har jeg ikke noget gode råd… Den ville min datter nemlig ikke have… 😀

    Og det med hænderne var vi også igennem, men det gik i sig selv igen (heldigvis – hvordan tager man hånden fra et barn?)

    Held og lykke med det! Og tak for en skøn og ærlig blog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Prøv skånesutten fra apoteket, det virkede her. Mener det er dentistar der laver dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Min datter ville heller ikke bruge sut – vi endte med tommelfinger. Hun stoppede som ca 5 årig…. Når hun om vinteren skulle sove ude, manglede hun sin tommeltot, der var pakket ind i vanten. Løsningen blev, en hjemmestrikket vante, med hul som tommeltotten kunne stikke ud af. Min datter er nu 12 år og vi griner lidt, når vi finder den tommelfingerløse vante i gemmerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjelm much?