Skub dig selv!

SkubDigSelv

Det sker, at jeg til tider bliver for ivrig, mister tålmodigheden eller bare er en smule stærkere end jeg lige regner med, i hvert fald for en baby, min baby! Vilja er efterhånden blevet super dygtig til både det ene og andet og der bliver øvet på maven, der bliver holdt savle konkurrencer og på det seneste øver vi “lad os se om far gir op i dag, hvis jeg hyler fyrre minutter non stop?”. Det kan også være, at sidstnævnte kategori ligger til grund for hvad dette indlæg egentligt handler om.. At blive skubbet.

Forleden sidder Denise og Vilja på legetæppet og giver den fuld gas med gummigiraf i hånden, Peter Plys i kæften, savl ned ad hagen og i fulde omdrejninger med de små lamseben. Hun er en fucking champ dernede, men Denise har lagt mærke til, at Vilja ikke er særlig god til det klassiske rul fra mave til ryg, som nogle af de andre i mødregruppens børn ellers kan. Så for helvede, så kører bussen bare ikke nogen fucking steder, hvis et par andre babyer, der endda er lidt yngre kan lave rulleren og Vilja ikke kan!

Konkurrence genet i mig er særdeles veludviklet på alle de dårligste måder overhovedet muligt, det kan i læse lidt om her, så da jeg hører ovenstående, farer jeg i flint, flyver op af stolen, rødglødende øjne og med en fucking vilje af stål, tordner jeg ned på alle fire og ligger kærligt, kraftigt og yderst bestemt min hånd under Viljas mave og.. “Stop”. Her skulle jeg nok have overvejet at tælle til ti eller i det mindste overveje min styrke vs. Viljas vægt. Tilbage til historien. “KAFLUFF!” efterfulgt af et “BANG!” Vilja lavede en lynhurtig vending fra mave til ryg, desværre med så meget kraft, at hun slog sit hoved direkte ned i tæppet, tabte Hr. Plys ud af munden og som en actionfilm i slowmotion, fløj hendes mundvand ud over hele stuen i den fire hundrede fyrre kilometer i timen drejning, hun lige havde formået at lave, med min hjælp.

“Kæft kvinde! I know!” Jeg fik de ondeste øjne jeg nogensinde har set, fra en ellers altid smilende Denise og mit hjerte knækkede, da jeg et par sekunder efter hørte Viljas grådkvalte brokken over min seneste handling. Det er yderst fucking sjældent, at jeg mangler ord, men i det øjeblik stod jeg forstenet i ganske mange sekunder før jeg kastede mig ned på mine grædende knæ og bad om tilgivelse fra min lille datter.

Et par minutter senere var alting godt igen og jeg skylder da en gevaldig omgang til min lille mus. Men på trods af det og set fra den anden side, så lærte Vilja en lyn vending og så har jeg da bare lige en enkelt ting at tilføje..

“1-0 fucking far!”

Ja, ja den sidste var lidt lakrids, men i krig og kærlighed..

Det kan i nok se ik?!

 

Lyden af en gammel kending

D-A-D

Det er efterhånden rigtig længe siden, jeg har været til koncert. Jeg stoppede lidt med koncerter og festivaler for en del år siden. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg elsker at være til koncert, specielt når dem der spiller også er lidt rå. Det er vel bare gledet ud i sandet, gætter jeg på. Derfor har jeg så kæmpe optur over, at jeg har fået lov til at komme med til D-A-D koncert i Ballerup Super Arena den 15. november. Når man får stukket en dejlig uventet mulighed i snuden, så er det bare om at fucking tage den før baby, kalender og Denise lige godkender!

Da jeg fik, at vide at jeg kunne komme ind og se dem spille live og så endda til deres 30 års jubilæum efter de først har kørt landet tyndt med intim koncerter og så lige Europa rundt, for så at afslutte med et fucking brag i København, var det næsten for godt til at være sandt.

Flashback til da jeg var en lille lort på omkring ti. Dengang var jeg ofte sammen med en af mine gode kammerater i forældrenes rækkehus, og hans storesøster, som boede i den forbudte kælder, hørte altid D-A-D på fulde omdrejninger. Det var der jeg for allerførste gang fik øjnene op for D-A-D. Siden da har jeg været til et hav af koncerter med dem og på trods af, at det er mange år siden jeg sidst har stillet bekendtskab med dem ansigt til ansigt, så glæder jeg mig overordentligt meget. Fordi den femtende november har jeg børne fri og skal høre motherfucking god gammeldags rock og så skal der nok glide mere end en enkelt lunken øl i svælget!

Ses vi? Det tror jeg nok vi gør! Køb din billet her.

Sponsoreret

Tomgang..

Jeg aner aldrig hvad der er i fjernsynet, det er tilfældighedernes fest, men i ny og næ er jeg fucking heldig, fordi der fanger jeg Tomgang. Jeg ved ikke om i har set comedy serien Tomgang med Mick Øgendahl og Rune Klan, men holy fucking shit, hvor får jeg min griner på i deres eventyr fra kiosken!

Selvfølgelig er der altid scener, hvor jeg tænker; “har i tænkt den her igennem drenge, eller bare spist en ordentlig omgang jord og så bare kørt fuld filliongongong?” Men det må jo forventes af alt comedy, ikke alle er enige og ikke alting kan være tåresprudlende sjovt. Men for det meste, så er Tomgang en af de få danske comedy serier jeg syntes fortjener en kæmpe klapsalve!

Sæson to ser også lovende ud og de må have haft deres syge griner på, da de optog lortet, i hvert fald ud fra hvad jeg har set i deres teaser video. Ikke så pinlig, at man får Frank Hvam i klovn paranoia på og sjov nok til at bruge hvilken som helst aften på at se et par tosser på slap line.

Hvis vi har en snært af samme humor, så får du også dit smil på over sæson to teaseren, som du kan se her.

Sponsoreret

En stolt far!

Koordination

Jeg har talt en del om sutter herinde efterhånden. Her kan du læse et tidligere indlæg omkring sutten. Det er kørt fra mine syge frustrationer og frygt for at have en sutteinvalid og motorisk udfordret datter, eksplosioner ved at købe tyve forskellige sutter, der var fuldstændig uduelige, til den fuldendte glæde da jeg fik min datter på film, i god stil, fuld bevidst om hvor hendes små hænder var, sutten sat på plads og åben mund, klar til at høste den længe ventede succes.

Det er ikke en mærkelig størrelse, den stolthed jeg følte, det var den helt rigtige størrelse, en glæde der strømmede gennem min krop og et smil bredere end Denises mave, da hun var gravid. Jeg er efterhånden blevet et af de der svin, der stikker sms’er ud til venner, der ikke har børn og på trods af, at jeg ved de er et hundrede procent fucking ligeglade med mit barns førsteplads i hånd til mund koordination, så får de både videoer, sms’er og facetime opkald, fordi sådan er det bare, men meget mere om det i det næste indlæg.

Så frygt ikke hvis dit barn er sutteinvalid for med tålmodighed, uendelig mange fejlede forsøg og en god portion grin og gråd, så skal din lille guldklump nok lære det!

Ulv i fåreklæder

Ulven

Jeg har været alene med Vilja den sidste halvanden time. Det elsker jeg som regel, fordi jeg føler jeg har styr på min lille datter og hendes ellers utydelige signaler. Men af alle dage valgte Vilja at tage det næste skridt , skridtet der udelukkende går ud på at fucke med mig så længe som overhovedet muligt.

Hun sidder på mig, dynen let viklet rundt om hende, tør hagesmæk og er lige blevet skiftet. Mor triller ud ad døren og de næste fem minutter er ren fryd og gammen. Så begynder det stille og roligt, lidt tud, lidt bedrøvet ansigt. Jeg melder selvfølgelig en sut, en bid giraf, en nusseklud, kanin, sang uden nogen rigtig tekst og store smil. Altså tømmer jeg godt ud i værktøjskassen for ligesom at håndtere sagen før det eskalerer.

Her er Viljas helt fucking præcise ord, hvis hun kunne tale:

“Ikke i dag far, mor siger nemlig, at jeg er midt i et tigerspring, har du set sådan et før? Er du klar?”

Jeg kigger lidt forvirret på hende og de så småt begyndende våde øjne.. “Et tigerspring? hvad FUCK er det du ævler om, hvilken latterlig lorte app har mor nu kastet sit frådende fjæs over? Der er et fucking arsenal af bamser, bidekringler, dippedutter, dimser og snotklude til rådighed. Du er ikke våd i røven, våd på hagesmækken og du ligger i fucking top position til putte og sove tid”.

“VRÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL!”

Der er ingen fucking taster, der passende beskriver den skingrende, ulidelige, hjerteskærende og helt igennem ulykkelige gråd Vilja begyndte på. Kroppen stivnede for at få bedre luft til de utrættelige skrig, tårerne begyndte at trille ned af kinderne, som forresten er første gang, men her er en bedre beskrivelse af en dejlig første gang.

“What the fuck Vilja, vi sidder lige her i sofaen, ser Modern Family sæson fire, jeg har trænet for første gang i flere uger, har spist fucking Paleo og er derfor i minus sytten kilo sukker underskud og det er nu, det er fucking nu, at du melder alle tooghalvtreds spillekort frem og de er alle fyldt med jokere?!”

De næste 80 minutter er de mest udfordrende jeg nogensinde har været ude for. Tvangstanker, irritation og en helt enorm følelse af afmagt. De første par minutter gik med sang og opmuntrende smil, op og sidde, ned at ligge, frem og tilbage, gå, sid, lig..

Men min datter har virkeligt arvet min stædighed, fordi gråden tog bare endnu hårdere fat i takt med, at min hovedpine blev større og større. Så begyndte jeg at efterligne hendes gråd, lige meget hjalp det. Jeg ignorerede hende, tvangsstak sutten i gabet, slukkede lyset, vuggede hende, undgik øjenkontakt, den smule der var, i det syge badekar af tårer hun havde formået at bygge i skærmen på sig selv og igen, lige meget hjalp det.

FORDI DET ENESTE DER HJÆLPER ER MOAR, FORDI HUN KENDER JO TIL DET DER FUCKING TIGERSPRING!

“Du vinder igen Vilja, men glæd dig til at jeg skal møde din første kæreste.. for så kommer motherfucking far uden filter!”

“Goddag Viljas første kæreste, rart at møde mig.. Vi ses!”

Older posts