Viljas daglige kamp

Om at holde fast..

DONE

Jeg halter bagud med træningen i øjeblikket og vejret, på trods af, at jeg elsker sne og kulde, har bare meldt en blæsende omgang fucking regn op. Her er hvordan min dag er forløbet indtil videre..

 Jeg vågner hen af formiddagen med Denise, der holder Vilja hen over hovedet på mig og jeg mærker hendes savl trille ned ad mine kinder, mens hun smiler over hele femøren. Fedt, top start på dagen. De næste fem minutter går med at planlægge. Morgenmad, pak taske, kys lille mor, børst tænder, sæt hår, husk telefon og så ud ad døren.

Fedt planen er lagt. Så er det bare om at fucking eksekvere. Hopper ud af sengen direkte ud til køkkenet. Og som et fucking lyn fra himlen ramler alt sammen. Der er ikke mere mælk. “SKAT der er ikke noget fucking mælk”. “Men skat du spiste jo otte kilo havregryn i nat, da du ikke kunne sove”. “Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck, fuck”. Motivationen er stadig i det yderste lag af bevidstheden, men kampen mod mig selv tabes i takt med, at mine hænder kun finder to skiver for gammelt rugbrød, en kvart æblejuice og lidt hvidløg i køleren.

På trods af, at Irma og Superbrugsen i gennemsnit ligger tyve meter væk, så er tanken om at skulle gå ned ad trapperne, over til brugsen, undgå stoddere (se forklaring her), alt sammen bare for at få en fucking liter minimælk. Jeg magter det bare ikke!

Min krop falder sammen, mit hoved læner sig op af køleskabet og jeg begynder langsomt at realisere, at jeg på ingen mulig fucking måde kommer ned at træne, købe ind eller noget som helst andet i dag.

Så nu står jeg med et større dilemma end ønsket, jeg kommer overhovedet ikke ned at træne, jeg har nada fuck at æde heroppe og jeg ved med sikkerhed, at det eneste, der får mig til at rulle ned i kiosken, er tanken om at rive seks snickers is i træk, mens jeg sidder halvnøgen i sofaen med min fjernbetjening, uldet hår og Vilja på maven!

Fordi i dag er jeg motherfucking DONE!

Det er så hurtigt, at min dag kan svinge fra den ene yderlighed til den anden. Og hvis i ikke kender den følelse, så kan i måske skrive en guide til kaptajnen her omkring det at holde fast!

   

6 kommentarer

  • Maria

    Åh hvor jeg kender det! 🙂 Det som næsten er endnu værre, er de morgener hvor man virkelig ikke gider afsted, men får taget mig sammen alligevel.. Og så viser det sig, at man bare sku være blevet hjemme.. Som f.eks. Igår, hvor jeg sov for længe, og senere kører for langt med bussen på vej i skole.. Og da jeg så endelig havde fri, pissede det ned i lårfede stråler! Not cool!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Er glad for jeg ikke er den eneste. Havde forestillet mig et helt andet niveau af overskud når man er på barsel.
    Jeg følger storebror i børnehave hver morgen, det er udflytter, så hvis man ikke når bussen er man på den. Det i sig selv er fint nok. Tager de 7 km på cyklen. MEN når jeg så kommer hjem går alt i stå. ALT!!! Min mand går 8 timer på arbejde hver dag. Han er kok, når han så kommer hjem, skal han handle ind på vejen og forsætte madlavningen når han kommer hjem. WTF?! Jeg bringer og henter den store, og sørger for at holde den lille i live, samt at de er rene og pæne. Ellers andet? I dont think so!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bo

    Jeg kender det, fuuuuck jeg kender det, og man til sidst i en ond spiral hvor man med det samme man vågner begynder at overbevise sig selv om at man da heller ikke behøve træne, kroppen har brug for pause, osv…..
    Det lyder total bodybuilding agtig, men for mig er prepping altafgørende, tøjet er fundet til datteren, træningstøj lagt frem, shaker er klar, og tidsplanen er lagt bedre end selve Egon Olsen ville kunne gøre det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Viljas daglige kamp