Lyden af en gammel kending

Skub dig selv!

SkubDigSelv

Det sker, at jeg til tider bliver for ivrig, mister tålmodigheden eller bare er en smule stærkere end jeg lige regner med, i hvert fald for en baby, min baby! Vilja er efterhånden blevet super dygtig til både det ene og andet og der bliver øvet på maven, der bliver holdt savle konkurrencer og på det seneste øver vi “lad os se om far gir op i dag, hvis jeg hyler fyrre minutter non stop?”. Det kan også være, at sidstnævnte kategori ligger til grund for hvad dette indlæg egentligt handler om.. At blive skubbet.

Forleden sidder Denise og Vilja på legetæppet og giver den fuld gas med gummigiraf i hånden, Peter Plys i kæften, savl ned ad hagen og i fulde omdrejninger med de små lamseben. Hun er en fucking champ dernede, men Denise har lagt mærke til, at Vilja ikke er særlig god til det klassiske rul fra mave til ryg, som nogle af de andre i mødregruppens børn ellers kan. Så for helvede, så kører bussen bare ikke nogen fucking steder, hvis et par andre babyer, der endda er lidt yngre kan lave rulleren og Vilja ikke kan!

Konkurrence genet i mig er særdeles veludviklet på alle de dårligste måder overhovedet muligt, det kan i læse lidt om her, så da jeg hører ovenstående, farer jeg i flint, flyver op af stolen, rødglødende øjne og med en fucking vilje af stål, tordner jeg ned på alle fire og ligger kærligt, kraftigt og yderst bestemt min hånd under Viljas mave og.. “Stop”. Her skulle jeg nok have overvejet at tælle til ti eller i det mindste overveje min styrke vs. Viljas vægt. Tilbage til historien. “KAFLUFF!” efterfulgt af et “BANG!” Vilja lavede en lynhurtig vending fra mave til ryg, desværre med så meget kraft, at hun slog sit hoved direkte ned i tæppet, tabte Hr. Plys ud af munden og som en actionfilm i slowmotion, fløj hendes mundvand ud over hele stuen i den fire hundrede fyrre kilometer i timen drejning, hun lige havde formået at lave, med min hjælp.

“Kæft kvinde! I know!” Jeg fik de ondeste øjne jeg nogensinde har set, fra en ellers altid smilende Denise og mit hjerte knækkede, da jeg et par sekunder efter hørte Viljas grådkvalte brokken over min seneste handling. Det er yderst fucking sjældent, at jeg mangler ord, men i det øjeblik stod jeg forstenet i ganske mange sekunder før jeg kastede mig ned på mine grædende knæ og bad om tilgivelse fra min lille datter.

Et par minutter senere var alting godt igen og jeg skylder da en gevaldig omgang til min lille mus. Men på trods af det og set fra den anden side, så lærte Vilja en lyn vending og så har jeg da bare lige en enkelt ting at tilføje..

“1-0 fucking far!”

Ja, ja den sidste var lidt lakrids, men i krig og kærlighed..

Det kan i nok se ik?!

 

   

6 kommentarer

  • Louise

    Åhh ja der er mange ting man lige skal lære 🙂 hele ens verden nyindrettes jo.
    Ift det med at rulle, så gjorde vores datter aldrig rigtig meget i det. Hun viste et par gange at hun godt kunne, hun gjorde det bare meget sjældent. Generelt har det vist sig, at Andrea først gør ting, når hun føler hun har helt styr på det. Fx kravlede hun ikke før hun var 9 mdr, men så gjorde hun det også for fuld skrue efter en uge, uden at have forsøgt på det tidligere. Lige nu er hun ved at lære at gå. Hun fylder et år om 8 dage.
    Min pointe er, at Vilja sagtens kan være fuld motorisk med, selvom hun ikke ruller til højre og venstre 🙂 men selvfølgelig er det altid godt med lidt motoriske lege 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kender det godt, man får så dårlig samvittighed. Jeg har “skadet” min datter 3 gange på hendes korte liv (hun er 2 år og 3 måneder).

    1. Tabte en fuld zink salve i hovedet på hende da hun var spæd. Den faldt simpelthen ud af hænderne på mig. Jeg fik så dårlig samvittighed og blev så ked, hun blev vist mere overrasket og havde jeg ikke reageret som jeg gjorde tror jeg ikke engang hun havde grædt, hun er en though cookies.

    2. Skulle klippe hendes små negle for første gang og kom til at klippe hende i fingeren så det blødte. Hun mærkede intet, men mit mor hjerte gjorde ondt, siden da har far klippet negle (jeg nægter) , det er over to år siden det skete.

    3. Var for nylig. Jeg skulle ligge hende på puslebordet, men fik hende for langt ind mod væggen så hendes hoved ramte bagkanten af puslebordet istedet for at lande på puslehynden, hun blev så ulykkelig, det samme gjorde mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Uh den konkurrence i mødregrupper. Det er bare så skidt. Jeg har en super mødregruppe men måtte simpelthen tage lidt pause derfra fordi jeg havde det så skidt over at Mikkel ikke kunne så meget som de andre. Mikkel er 8 måneder og ruller stadig ikke. Men han møver sig frem som en lille orm, er overalt og kan sidde så fint selv.

    Selvfølgelig er det rigtigt fint I øver med hende. Men bliv ikke kede af det hvis hun virkelig ikke vil rulle. Hun skal nok lære alt det man skal.

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyden af en gammel kending