• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···
Skal du i teateret? Konkurrence!

Fædregrupper.. en myte

Fædregrupper

Hvis man browser nettets uendelig kedelige landeveje, finder man til tider små kister af guld, der er værd at samle op og som de fleste andre, så elsker jeg da selvfølgelig også en god kiste af guld. For cirka fire måneder siden begyndte jeg for alvor at blive interesseret i at blive guldgraver og rundt omkring i krogene hørte jeg rygter om den glemte skat, som ingen nogensinde har set, kun få har hørt om og de der ville fortælle historien, på mystisk vis forsvandt. Jeg taler naturligvis om den hellige gral, den sidste piedestal af håb for ikke at eksplodere over endnu en tabt sut. Fædregruppen. Brave mænd, der finder sammen i den kolde tid til en eftermiddag med røverhistorier, opkast og verbale cirkelspark til hverdagens udfordringer.

Jeg er lidt af en gøgler og foretrækker også selskabet af mennesker uden frygt for at sige noget dumt og kan holde en dialog kørende i længere tid end 30 sekunder, før begge arme bliver krydset og den omvendte hestesko kommer frem inde under CBS jakken. Samtidig bliver jeg overordentligt træt i hovedet af folk, der kun kan snakke om deres arbejde, som om det er en forlænget arm til deres personlighed. Jeg er overhovedet ikke interesseret i at tale om mine udfordringer som far, vores fremtid og bekymringer med mennesker, der er så kørt over af deres krampefremkaldende karrierevalg, at det er blevet “hvem de er”. Det er lige så dumt som at høre på Jehovas vidner søndag morgen om deres “sag”. Deres personlighed er for alvor afspejlet i deres “karrierevalg” og derfor synes jeg, at de mennesker, der kun kan fremstamme titel og funktion i en dialog, burde sætte sig ned og tænke grundigt over deres livssituation og ikke spilde min.

Jeg er helt sikker på, at det er denne frygt, som afliver mange godhjertede forsøg på at skabe fædregrupper. Jeg er ikke bleg for at møde nye mennesker, men jeg kender sgu da også den pludselige gemmeleg på strøget, når man ser en gammel Facebook “ven” i mængden og tanken om at skulle sige hej giver små opkast i munden. Ikke fordi personen er idiot, men bare fordi jeg måske den dag ligner en affaldscontainer og mine rander under øjnene kan forveksles med en kraftig mascara.

Så er der andre gange, hvor jeg føler mig for kendt til det her sted, vandrer med begge ben lidt for langt ude til hver side, fylder det meste af Store kongens gade og på trods af min personlighed afspejler “SE MIG FOR HELVEDE” og komplimenter modtages med “JEG VED DET!” Så er der absolut ingen fucking mennesker i kikkertrækkevidde, der bare har den mindste ide om hvem jer er, hvorfor jeg går som en der har skidt i bukserne og er blå i hovedet, fordi jeg de sidste to timer kontinuerligt har pustet maven op i brystet.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor meget fuck, der kan gå i mødregrupper. Det er måske derfor, at de bliver lavet for kvinder som en del af det med at få børn, fordi det er statistisk umuligt at få seks kvinder i samme rum uden undskyldningen om, at det jo er deres pligt at følge anvisningerne om at være en del af en mødregruppe. Der er ofte en kost eller to der falder fra, som bare ikke gider flokken. I min kærestes mødregruppe faldt der kun en enkelt fra og hun fik ellers chancer nok for at blive en del af hvad jeg misunder rigtig meget. Nogen forstår vidst ikke helt, hvor meget fred og ro i sjælen en dialog fra et par ligesindede mødre, kan give en. Samtidig er det en ekstra terning i livets store spil om venner. Min datters venner.  Jeg tror, at Vilja får et par gode legekammerater her. Hun er den eneste pige, men mon ikke de 3 andre drenge i mødregruppen passer på lille Vilja på trods af, at jeg har hørt fortællinger om, at der allerede nu flirtes på legetæpperne i de forskellige hjem.

Så hvorfor bliver der ikke lavet fædregrupper i stedet for, at det skal være et helt fucking umuligt puslespil at finde frem til en tre-seks fædre med et barn i samme aldersgruppe. Kunne det ikke være muligt at give den samme gruppe til mødrenes mænd? To fluer med et smæk. Jo jeg er godt klar over den syge konflikt, der så kan komme, når en fra mødregruppens mænd ikke vil være med under emhætten i samtalekøkkenet og de forskellige sider af historierne får nok også lyset at se, men i bund og grund er det da et udmærket sted at starte?

Eller er der virkelig så mange mødre uden mænd, at det statistisk set aldrig ville kunne gå op? I så fald så er dette da en rig mulighed for at vække en debat til live omkring, hvor glade vi egentligt er i Danmark, på trods af at vi trutter godt i hornet over den verdensstatus.

Måske kunne mænd bare mødes færre gange, om aftenen, i weekenden til en øl eller anden undskyldning for at lufte de fyldte lunger? Mulighederne er mange, men som landet ligger nu, ser det ikke ud til at fædre grupper får set meget af dagens lys og det er synd.

Jeg har været i dialog med en del efterhånden, på mail, i fitnesscenteret og på gaden. De fleste mænd vil sgu gerne, men kan ikke rigtig overskue det uden en hjælpende hånd. Er det ikke lidt mærkeligt, at næsten alle kvinder i Danmark er på barsel meget længere end far? Så far er allerede bagud, men samtidig er det fædrene, der selv skal stable en gruppe på benene, hvis de vil have en chance for at være på par med mor?

Jeg vil sgu også gerne være ajourført med så latterlige ting som Denise, der selvfed står og prædiker “Ja nu er Vilja jo i 18 uge og det betyder at tigerspringet stadig er aktivt og kan være grundlaget for hendes skrig i søvne og samtidig evnen til at kunne sige underlige lyde og den voksende lyst til at bruge hendes fødder som sut er fordi”“FUCK DIG, BARE SIG HVAD JEG SKAL GØRE, OH MY FUCKING GOD”

Jeg ville være pissestolt, hvis jeg lige kunne melde en: “Ahh det er uge 18, det er jo et typisk tegn på et “kat bliver jagtet af mus, følsom løve i busk og næsehornet er på trampolinen spring” som kun kan betyde…”

Så kunne man lige se hende tabe skuffen og stå med åben låge i tyve minutter, mens Vilja falder i søvn i min nye yogastilling til hende.

Jeg bruger min blog, vennepar uden børn og single kammerater til at komme ud med noget af mit lort, men der er meget mere og de eneste, der rigtig gider og kan sætte sig ind i min bekymringer, er fædre der på samme vis, bare gerne vil være verdens bedste far til deres børn.

Jeg er godt klar over jeg favner bredt, det er et indblik i mine tanker og skal som sådan, ikke indtages med forventningen om at “alle” har eller tænker som jeg.

Jeg vil gerne høre jeres mening og i må meget gerne dele mit opråb da det er en af mine grundlæggende frustrationer omkring det at blive forældre og jeg syntes det skal have mere taletid end det får.

21 kommentarer

  • J.

    Hvis jeg lige må føje en lille kommentar til det du skriver om folk, der kun taler om arbejde. Jeg har en mor, som brænder helt sindssygt meget for sit arbejde og derfor taler hun naturligvis også en del om det. Ja, det er ikke altid lige spændende at høre om – men at møde et menneske, der kan brænde så meget for sit arbejde og fortælle spændende historier fra det, synes jeg er ret fantastisk. Taget i betragtning af, hvor mange timer man dagligt bruger på det, så skal og bør det også være noget man virkelig synes er spændende og det vil derfor hurtigt også blive noget man kan fortælle en del om – og det skal der altså også være plads til. Hvis det ikke er tilfældet, synes jeg man skal finde sig et nyt. God søndag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er da fantastisk at din mor brænder for sit arbejde. Det kan hun jo nyde med sin kollegaer hver dag. Fantastisk for hende. Nu er der jo forskel på at kun og meget. Samtidig ved alle jo også hvor nemt det er at finde arbejde ikke og så endda et man brænder for samtidig? Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før. Tak.

      På trods af, at vi nok ikke falder i spænd på det her punkt er jeg rigtig glad for at du har en mening og deler den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • J.

      Det var nu heller ikke for at træde dig over tæerne, men blot for at give et andet syn på sagen – selvom jeg da godt kan høre, vi ikke bliver helt enige 🙂 Jeg synes blot det er vigtigt at forsøge at finde sig et arbejde man kan lide, når man skal bruge så sindssygt meget tid der. Og ja, det ved jeg godt ikke er super nemt – jeg arbejder stadig selv på det. Ha en fortsat god mandag – nu med solskin!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er rigtig glad for at du har en holdning og deler den.

      Hav en rigtig god dag Justine 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej:-)
    Her kan jeg bidrage med noget…
    Min mand og jeg har en datter på snart 3. Da jeg rendte I mødregruppe, fandt fædrene selv ud af at de da også ville mødes, med babyer, uden damer. Det skete dog kun en enkelt gang. Til gengæld har min mand haft, og har det stadig, rigtig meget glæde af hans sammentømrede flok kammerater, som har mere eller mindre jævnaldrende børn. De mødes jævnligt og hygger med ungerne, og får sig nogle gode snakke, som ikke nødvendigvis handler om børn og job. Nu er børnene ved at være så store, at de kaster sig ud i projekter, som f.eks. sæbekassebiler. Tror endnu ikke de har fået bygget en færdig, men de hygger Sig. Så vidt jeg kan forstå på ham, når de har været afsted en hel dag. Det behøver jo ikke gå op i kaffe, kage og sladder. Det lader de os damer om:-)
    Det fungerer mægtig fint Her hos os. Han er sammen med vores datter, på hans måde, hvor han ikke er tvangsindlagt til puslespil og perleplader, og jeg har lidt frirum til at gøre hvad jeg nu har lyst til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var da rigtig fedt. Jeg kan også sagtens se problematikken i at mødes for ofte for os mænd. Vi har og gider ikke snakke hele tiden. Men nu er det jo ikke “os” mænd det handler om, men vores børn og det bedste vi kan gøre for dem. Og det er at melde sig ind i fucking kampen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Vi fixede det selv – da min datter var 1 mdr etablerede min mand og de andre fædre fra mødregruppen en fædregruppe. Første gang de mødtes var det i vores kælder. Uden børn. De bryggede øl. Sådan har det fortsat. De taler om alt muligt også børnerelateret og nu hvor de ældrecenteret blyfri og et nyt kuld kommer til, tager de de ældste med på overlevelsestur – fire mænd, fire børn ser går kolde simultant kl19 – et bål og en helvedes masse whiskey.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kan sagtens følge dine tanker.
    I Odense kommune bliver fædrene tilbudt en fædregruppe i samme omfang som mødrene bliver tilbudt deres mødregruppe, men det er ikke min opfattelse at ret mange tager i mod tilbuddet. Min mand takkede nej, da vi har flere venner, det står i samme situation + at han hellere ville bruge tiden og overskuddet på baby og moderen. Det var den begrundelse han gav, men jeg tror også at der er en lille fordom overfor sådanne grupper. Noget med at det er et tegn på at man ikke har så meget styr på det hele, som man burde have..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jo næsten et tabu emne. Mænd der agerer kvinder kan vi kalde det. Men hvilken far vil ikke ud med galde og har spørgsmål til dagligdagen? Måske er fædre bare generelt ikke særlig involveret i deres børns dagligdag på grund af karriere?

      Ja der er nemlig ikke nok styr på lortet, det har mor heller ikke altid. Men den gruppe er en kæmpe hjælp til at få styr på det. Jeg er helt fucking pas..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hørt! Der bliver skreget så meget på ligestilling, men når det gælder børn og barsel, så kan man kigge meget langt efter ligestilling – fædrene har trukket det korteste strå og må passe sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    I Furesø kommune findes det allerede til førstegangsforældre, hvis jeg forstår dit indlæg korrekt. Her har vi forældregruppe i stedet for mødregruppe, som mødes til en temaaften ca. 1 gang om måneden. Hvad mødre og fædre så laver derimellem, må de selv finde ud af. Jeg har hørt, at det er meningen at det skal blive sådan i alle kommuner.

    Mht. længden af mødres og fædres barsel, så skal moderen jo lige komme sig over fødslen og amme næsten fuld tid de første 4-6 måneder, så jeg synes nu det er rimeligt at mødrene får det meste.

    Det var lidt tanker fra en mor, til en dreng på 10 måneder. Jeg begyndte selv på job igen efter 7,5 måneder og nu er faderen igang med sine 3 måneder hjemme. Frem til indkøringen i vuggestuen var han hver mandag til Fars Legestue på Nørrebro – er du stødt på den mulighed?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Majken og tak for input

      Selvfølgelig skal i amme færdigt og have længst barsel hvis i ammer. Mor er mor. Det har jeg nævnt mange gange på ingen mulig måde kan erstattes. Jeg mener bare, når i nu allerede kender barnet bedre end far, og det gør i. Stop det der “vi er lige”. Nej i er ej. Sådan er det bare og det er ok. Men skulle der så ikke være nemmere tiltag for at far kan komme ind i kampen i stedet for at mor bare kan køre på længst barsel + automatisk mødregruppe uden at løfte en finger?

      jeg er godt klar over der er mange tilbud rundt omkring, og tak for info der er værdsat. Men debatten handler om hvorvidt jeg skal lede land og rige for at finde ligesindede eller det burde være en del af fødselspakken, ligesom mødregrupper er?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mikkel.

    Du har ret. Der er klart mest fokus på os mødre og vores situation som nybagte forældre.
    For to år siden interviewede jeg en sundhedsplejerske på Nørrebro i forbindelse med mit afgangsprojekt fra journalisthøjskolen om fædre og fædregrupper. Hun sagde, at de havde tilbudt flere fædre det, men ingen havde vist interesse. Omvendt er den åbne legestue “fars legestue” meget besøgt. Det er mindre forpligtende samvær uden nogen form for “nu skal vi sidde i rundkreds”.
    Mit afgangsprojekt var et iPadmagasin til nybagte forældre med særligt fokus på fædre (inspireret af min kæreste der synes han blev glemt en del af systemet under min graviditet). Det kan stadig downloades gratis direkte til iPad her: nybagt.mediajungle.dk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Caro

      Jeg hopper ind og kigger på det, Tak. 😉

      Din kæreste har helt ret, på trods af mange fædre sikkert takker nej i begyndelsen, så skal det nok tage fat når flere og flere tager mod tilbuddet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    I min mødregruppe har vi lige holdt julefrokost, hvor både mænd og babyer var med. Jeg tror, at alle mændene syntes, at det var rigtig rart at få snakket med nogle andre fædre, spejle sig lidt i/sammenligne sig lidt med de andre. Det var i hvert fald sundt for min kæreste, som ikke rigtig har venner tæt på med børn. Måske fædrene selv kan være sammen om en øl eller noget andet næste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sally

    I Aarhus har vi noget der hedder Fars Legestue, hvor fædre på barsel kan troppe op med deres unger og hygge sig med andre fædre. Der er legesager til ungerne og sundhedsplejerske + pædagog til bekymringerne. Sådan noget må der da også findes i København?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Muligvis, der er sikkert massere af tiltag. Jeg brokker mig over at jeg selv skal ud og søge land og rige efter dem. Det er helt hen i vejret at man ikke får udleveret brochure eller lignede i det mindste efter fødslen så man bare har kanten af sit skattekort.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] han er saftsuseme sjov. Specielt hans indlæg om fædregrupper.. en myte som I kan læse ved at KLIKKE HER. Det er fedt at læse om en MANDS syn på livet med børn….og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal du i teateret? Konkurrence!