Vinderne af de fine tasker fra Pixizoo er fundet.. Er det dig?

Flere reklamer tak! Sagde ingen, nogensinde!

  Postkasse

Billedet viser tydeligt, at INGEN gider ti tons reklamer hver dag! End ikke herude hvor tomme flasker aldrig sover alene. Og jeg magter heller ikke alle de fucking tilbudsaviser. Har aldrig dyrket det, magter heller ikke et “ingen reklamer” tak, fordi det hjælper lige så meget som en tom rulle toiletpapir, når jeg har diarre. Plus det skal udskiftes konstant, grundet “nye” regler. Dårlige undskyldninger for at proppe min postkasse til igen, med halv våde tilbudsaviser og inden jeg har set mig om, har jeg losset de fjorten arm fulde papir ned i affaldsskakten, kun for i sidste øjeblik at notere mig, at de havde kamufleret et julekort fra en fjern slægtning. Om det i bund og grund var en tjeneste finder jeg aldrig ud af, men jeg tror det ikke.

Siden jeg er begyndt at blogge, prøver jeg at holde mig opdateret på diverse medier, som en rigtig verdensmand, jeg er heller ikke bleg for at hente app’s ned efterhånden. Det nyeste skrig på stammen er “mine tilbud”. Opfindsomheden har måske ikke været i højsædet, da de fandt på navnet, men så igen, det er lige præcis hvad den handler om. Hvor og hvordan jeg sparer flest penge på diverse tilbud i mit nærområde. Og på trods af at jeg ikke gider drøne byen rundt for at spare en daler, så gider jeg godt trille de tre konkurrenter, der ligger i Sydhavnen, rundt for at spare et par hundrede. Jeg har ingen orden eller koordinering, når det gælder indkøb. Det er på føleren, det er på “hvad var det nu hun sagde, at jeg skulle købe?” Hvilket altid resulterer i et par ekstra bakker æg, der rådner, uspiste bananer og 10 liter mælk i et køleskab, der i forvejen er lavet til folk med anoreksi. Ro på, før i læser ordet anoreksi og peger fingre ad mig, fordi jeg gør grin med det.. Jeg prøver bare illustrativt at fortælle dig, hvor lille mit køleskab er. Sid ned!

Nu er det altså snart nytår og for første gang, grundet Vilja, skal vi holde nytårsaften herhjemme. Alene, bare os tre, med lidt godt i skuffen, vin til mig, vand til hende og mælk til den mindste. En lille dessert i form af en regnbue is og 5 stjernekastere, så Vilja rigtig kan opleve hvor “YOLO” far virkelig er!

Skal du også ud og spare mønter, så du kan købe en større raket, så kan du finde appen her. Den er ganske gratis og fungerer meget nemt og ligetil.

Tilbud Tilbud

Sponsoreret af Mine tilbud

   

3 kommentarer

  • C

    Nu ved jeg godt, at du altid har en sarkastisk undertone i alle dine indlæg, gør grin med dig selv og alle andre og generelt er lidt hård i mælet, og det er fint nok. Når man har en blog, så opholder man sig i et offentligt medie, og derfor er der også altid en eller anden gimpe (læs: mig), som føler, at hun har ret til at belære dig om himmel og jord. I dette tilfælde mest om jord. Det går mig sgu lidt på, at du omtaler fødevarer på den måde, som om det er ligemeget, at ‘lortet’ rådner i køleskabet, og at I har et overforbrug, og også smider alle tilbudsaviserne ud i skraldespanden, selvom Københavns kommune flere steder giver beboeren mulighed for at lægge papir til genbrug. Hvorfor ikke gøre det, når nu du alligevel taler om gåture med barnevogn og indkøb? Jeg ved godt, du overdriver og har valgt at indtage attituden med at være kronisk vred, utilfreds og hidsig, og det er selvfølgelig ikke sådan, du altid er, men du befinder dig trods alt i et offentligt forum, hvor du på en måde er rollemodel for andre. Jeg siger ikke, at du skal stå til ansvar for alt, hvad de gør pga dig, men jeg mener dog alligevel, at det er fornuftigt at tænke sig om og have omtanke for miljøet og andre mennesker. Der er trods alt mange andre i ulandene, som lider under vores goder i vesten. Nu kommer du sikkert med et brag af et svar om, at det skal tages med en gram salt osv, og det ved jeg godt, men jeg mener stadig, at man bør tænke sig om. God aften. Mvh Clara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Godt du ytrer dig “C for Clara”, det er altid fedt. At jeg så er ragende uenig er så hvad det er. Nu skal du forstå noget. Jeg er min datters rollemodel og INGEN andres. Jeg har jo lige skrevet, at jeg er træt af at hele lortet rådner eller ryger i mosen, så derfor vil jeg gerne have et bedre overblik over mit køleskabs hemmelige indhold. Ulande, aids og hjemløse har jeg ikke tid eller overskud til på nogen måde. Jeg donerer måske i porten til Unicef, hvis de fanger mig i et svagt øjeblik, en gang om året, eller nej, ikke engang det. Jeg forholder mig til MIN virkelighed og den er rimelig fucking fantastisk på nogle områder og på andre er den så aids ramt at jeg har svært ved at finde ord.

      Jeg er fuldstændig fucking ligeglad med “andre” mennesker indtil jeg får mit eget lort til at stå på egne ben. Når det sker, hvis det sker, så skal jeg nok bukke og neje, skrive en fed check for alle de år jeg har været uartig og sidst men ikke mindst, skænke en tanke til andre end mine nærmeste. Indtil da, så håber jeg at du er underholdt af mine historier fra det virkelige liv, tillagt sarkasme, fantasi og overskud. Noget jeg ellers ikke har meget til overs af.

      De fleste læser sku nok med, fordi jeg ikke er et dydsmønster og rollemodel.

      Godt bagjul Clara og tak for at råbe op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Hej!
      Er fuldstændig tosset med dit svar, sådan!
      … Det var det eneste jeg kunne komme med på en søndag aften, og nå ja, skøn blog!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderne af de fine tasker fra Pixizoo er fundet.. Er det dig?