• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···

Faste rammer..

Er der noget jeg på ingen fucking måde har styr på, så er det faste rammer. Det har til dels noget at gøre med mig som person og så har det selvfølgelig noget at gøre med min lidt flydende situation, uden et normalt ni til fem. Så jeg læser en del på nettet, faktisk nok mere end hvad sundt er. Fordi jeg bliver påvirket af den uendelige strøm af selvudnævnte babyeksperter. Her bliver “faste rammer” og “rutiner” brugt i hver anden sætning og det påvirker mig lidt. Dels fordi jeg hader faste rammer. Jeg er mere til guidelines og elsker at proppe trekanter i de firkantede huller. Men hvad værre er, er at Denise bliver påvirket i langt højere grad…

Der er noget som jeg normalt fortier..

Jeg har desværre mere pli end det ser ud og det betyder at jeg ofte prøver på at svare venligt på spørgsmål eller bemærkninger, som jeg normalt ville melde et par “fuck dig” op på. Du var jo så heldig, du fik jo anbefalinger fra store bloggere fra starten, så du ved ikke hvor svært det er uden.. Typisk holder jeg min indre tordengud i lænker, mens jeg lige synker samtlige bandeord jeg kender og siger; “Ja, det var vel nok heldigt”. Men så husker jeg lige hvorfor det var, at jeg lavede min blog, grunden til mit alias og prikker idioten på skulderen.. “Undskyld, men nu har jeg faktisk læst din blog igennem, det var svært ikke at tage…

Det startede i 2014

Jeg kan godt selv blive forvirret over alle de indlæg jeg efterhånden har skrevet, nogle væsentlig bedre end andre. Men i det virvar af gak og gøgl, så vil jeg da lige fremhæve et par af de indlæg som jeg er specielt glad for og som nye læsere muligvis er gået glip af. Måske har i læst dem før, men i alle tilfælde håber jeg på, at de kan give jer et smil på læben eller en rynke på næsen. En fars fødselsberetning En lille historie om den største dag i mit liv. Den betyder rigtig meget for mig og gemmer på detaljer fra en hektisk dag som jeg er glad for er på tekst, så den ikke flyder ud…

Lyngby Svømmehal.. En lort uden lige..

Vi havde planlagt en tur i svømmehallen i dag og så videre ud til bedste. Vi kom godt ud af starthullerne på trods af, at det tog cirka to timer at pakke nok lort sammen til, at vi kan overleve en enkelt dag hjemmefra. Men Vilja besluttede sig for at falde i søvn på vejen. Vi nænnede ikke at vække hende, så vi drog nordpå med det samme, til svømmehallen i Lyngby. Det er jo sådan en fin lille rig kommune, tæt på min mor, så det lød jo perfekt. Men deres hjemmeside var ikke opdateret særlig smart og de tog ikke telefonen på trods af, at jeg ringede 4 gange på vej derud. Så det var lidt af en…

5 tips til en bedre blog.. Eller..

Jeg har efterhånden fået rigtig mange henvendelser fra ivrige, nystartede bloggere om hvordan og hvorledes man skal gøre for at komme frem i medierne, få flere likes på instagram og meget mere. Husk nu på, jeg er ikke som mange andre bloggere, jeg har stadig meget at lære, men her er et par ting der har givet mig en hjælpende hånd. 1. Skriv et underholdende indlæg, stik det til din kæreste, ven eller viceværten. Trækker de på smilebåndet, griner de, viser de den mindste form for fysiske tegn på at de er underholdt? Hvis nej, så lad være med også at spilde alle andres tid med det. Nyt, nyt, nyt! 2. Spil lotto med din mands sæd og få en baby, der er helt…

En lur uden lige

I morges var jeg oppe før fanden fik støvler på og efter en halv dag med Vilja i højt humør, en rundvisning på endnu en vuggestue, en opvask der efterhånden slår knuder på sig selv og en ordentlig omgang havregrød på gulvet, føltes det godt da klokken slog seksten og jeg anede at Vilja så småt var begyndt at gabe, alt mens jeg sloges med min nye kaffemaskine om hvor meget kaffe, der rent faktisk kan være i en kop. Så jeg tog en rask beslutning, tog Vilja op fra sit savletæppe, lagde mig på sofaen med hende ovenpå mig, lettere utilfreds, men eftersom jeg havde et jerngreb om hende, fulgte hun med strømmen og sammen faldt vi i søvn…

Når udsalgsjagten går galt.. Eller..

Jeg havde en pose guld gemt til side fra jul og fødselsdag til når januar meldte sit beskidte udsalgs ansigt op. Og da det kun er cirka 1-2 gange årligt at jeg køber tøj, så bliver der typisk gået til den. Det hele startede med at jeg skulle have lagt en jakke til side, men jeg var tøvende da mit budget foretrækker 50%+ da jeg er en størrelse, som altid er tilovers. Ja, ja ud med det, jeg er ikke kendt for at levne.. Nå men i går beslutter jeg mig så for at melde jakken op, den er simpelthen for fed til at gå glip af. Til alt “held” var der én tilbage i min størrelse og bedst som…

Lidt højere Vilja, jeg kan næsten ikke høre dig.. Eller..

Herhjemme er Viljas stemmeleje versus min trang til at lukke øjnene direkte forbundet. Det vil sige jo mere træt jeg bliver, jo tungere mine øjenlåg er, desto højere bliver hendes lille stemme. Det er kommet til et stadie hvor hendes skrig er så høje, at selv stue etagen i ny og næ lige må melde en kost op i loftet til første etage og så videre gennem hele huset, op til tredje sal, hvor Vilja skriger lungerne fulde alt mens mine øjne febrilsk prøver at åbne sig i en forgæves kamp på at få lukket begge øjne samtidig. Om det er hendes kommende tænder, tryghed eller andet ved jeg ikke, men er du så fucking færdig hvor er jeg træt…

Allerede Vilja?! Come on..

 Atter en mandag og som vanen tro, så skal mødre banden mødes på fælles grund for at diskutere småt og lidt mindre. I dag foregik det hjemme hos os, så jeg har søgt ly hos min moar. I løbet af dagen, dadler jeg næsen forbi Facebook, alt mens jeg propper mit næb med guf og tænker over dagens indhold til bloggen. Og til min gru, opdager jeg ovenstående billede. Jeg vidste det! Samtidig med at mit hjerte smelter over hvor søde Vilja og Oscar er, sådan som de ligger der, hånd i hånd mens de hver især fylder en ble, tænker jeg også.. ”Virkelig Vilja?! Du er fucking seks måneder gammel og allerede nu, er du godt på vej til…

Legetøj fra helvedes porte!

Ja i ved udmærket hvad jeg taler om her. Baby legetøj der har indbygget lyde. Nu mener jeg ikke de der små rangler, som Vilja ellers elsker at slå sig selv i hovedet med, så den siger et lille ”dut”. Nej jeg mener det legetøj som Vilja og sikkert de fleste andre babyer elsker! Store fucking ting, som ingen aner hvad fuck egentligt er, men der er så mange latterlige knapper, som hver især har fået losset en lorte lyd ind i sig, at vi som forældre bare MÅ eje dem! Tænk nu hvis baby voksede op uden at blive tortureret på hørelsen. Nej det kan vi ikke have! Og samtidig så gør vi det lige fuldstændig umuligt at samle…