Der er noget som jeg normalt fortier..

Faste rammer..

Fasterammer

Er der noget jeg på ingen fucking måde har styr på, så er det faste rammer. Det har til dels noget at gøre med mig som person og så har det selvfølgelig noget at gøre med min lidt flydende situation, uden et normalt ni til fem. Så jeg læser en del på nettet, faktisk nok mere end hvad sundt er. Fordi jeg bliver påvirket af den uendelige strøm af selvudnævnte babyeksperter. Her bliver “faste rammer” og “rutiner” brugt i hver anden sætning og det påvirker mig lidt. Dels fordi jeg hader faste rammer. Jeg er mere til guidelines og elsker at proppe trekanter i de firkantede huller. Men hvad værre er, er at Denise bliver påvirket i langt højere grad og det er på både godt og ondt. Godt, fordi vi ikke glemmer at fodre Vilja, give hende jerndråber og alt det andet daglige gøgl, som vi naturligvis ville glemme, hvis vi ikke havde de første otte tusind latterlige baby guides på nettet. Men på den anden side, når Vilja så på ingen måder gider at indrette sig, så bliver Denise ked af det og tror at der ikke er styr på “hvordan vi opdrager vores datter”. Jeg tvivler på, at mange babyer kan få mere kærlighed fra starten af sit liv og det, i min bog, overskygger enhver form for skemalagte rutiner.

Desuden er det et kæmpe plus når Vilja bare melder en “fuck jer, mor og far” op og lader som hun sover, men i smug kigger med når vi om aftenen ser lidt Modern Family.

Jeg er udmærket klar over, at der selvfølgelig skal være visse rutiner i en hverdag, men hele bussen med “sådan opdrager du din baby rigtigt” tager altså en smule overhånd og mange, mødre især, er ofte lidt for modtagelige overfor alt der indeholder ordene “rigtigt” og “baby” i samme sætning.

   

17 kommentarer

  • So fucking true.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så ret! Men det er virkelig, virkelig svært som førstegangsmor! Jeg led rigtig meget under det med min den første! Lige nu er jeg på barsel med nummer to, og jeg tager det meget mere roligt 😉 jeg tænker, det er godt hun har dig, så der er nogen til at trække i den anden retning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil godt bare melde mig helt og aldeles enig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Er absolut heller ikke glad for de faste rammer børnene har bragt ind i hverdagen, men forældrerollen er, i hvert fald for mig, nemmere, hvis jeg selv er bevist om hvor de faste grænser er og hvor grænserne gerne må flyde. Var for nyligt til møde i vores tyske børnehave hvor temaet ” Betonmauer” og “elastikgrenzen” blev taget op. – man skal vist bare gøre det der er rigtigt for ens egen familie og som fungerer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marion

    Thums up til jer (dig) jeg har også lidt (meget) svært ved at læse de der selvudnævnte bedrevidende madammer ud, almindelig sund fornuft og KÆRLIGHED, så kan det ikke gå helt galt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du har ret. Jeg har også ladet mig påvirke af det, og det værste er, at det bliver serveret indirekte og som skyld med skyld på … “Du skal ikke have dårlig samvittighed – men det er afgørende for dit barn at…” Yaiks

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Modern Family er fucking sjovt!

    Og hvor kan man læse sig til meget lort på nettet. Drop baby-eksperter og lyt til jeres egen mavefornemmelse.

    Hilsen en mor til to børn, der aldrig gjorde som der blev skrevet på nettet. Fuck Google!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Adala

    Så sandt. Jeg er simpelthen ikke meget for google. Man kan jo blive helt rundforvirret. Og det værste er jo oftest, at ens baby jo ikke aner hvad der står skrevet om rutiner, gråd, mad, putteritualer m.m. Hallo, vi vugger stadig vores baby i søvn (3 mdr) da hun ikke kan ligge selv og falde i søvn.

    Og ikke nok med det, så har hun åbenbart knækket hendes vægtkurve med 100 gr, så sp’en vil gerne, at vi fodre hende hver 3. time…

    Hvis man ikke føler sig træt og til tider underskudsagtig som førstegangsforældre, så KAN det da nok være at andre kan få en til at føle det sådan. Damn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg har ingen børn og har aldrig set en sådan guide på nettet, men jeg læser flittigt med her og kan sagtens følge dig. Det jeg egentlig vil sige er: Uanset hvad, så er Vilja da nok den sødeste baby på jord! Mine veninders små kødklumper kan slet ikke følge med her, når du disker op med lækre billeder med store hundeøjne og hel pivtøjet her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LP

    Au! Dér fik du mig. Jeg er nemlig én af dem, hvis hjerne ved første barn affotograferede alle gode råd på nettet, og siden lirede dem af til kæresten – og efterlevede dem i praksis. Med nr. to barn er jeg blevet meget mere løs på tråden og bliver sgu lidt rød i kinderne, når jeg tænker tilbage på dengang (min kæreste kaldte det ‘min tysker-måde’ og det var ikke sødt ment..).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er noget som jeg normalt fortier..