• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···
Lidt højere Vilja, jeg kan næsten ikke høre dig.. Eller..

Når udsalgsjagten går galt.. Eller..

Udsalg

Jeg havde en pose guld gemt til side fra jul og fødselsdag til når januar meldte sit beskidte udsalgs ansigt op. Og da det kun er cirka 1-2 gange årligt at jeg køber tøj, så bliver der typisk gået til den. Det hele startede med at jeg skulle have lagt en jakke til side, men jeg var tøvende da mit budget foretrækker 50%+ da jeg er en størrelse, som altid er tilovers. Ja, ja ud med det, jeg er ikke kendt for at levne..

Nå men i går beslutter jeg mig så for at melde jakken op, den er simpelthen for fed til at gå glip af. Til alt “held” var der én tilbage i min størrelse og bedst som jeg triller ind til byen for at hente jakken, finder jeg til stor fortjeneste ud af, at selveste Marlboro Classics butikken holder ophørs udsalg og jeg er omkring den første der træder indenfor i et paradis af 50-70% på ALT! Selv min jakke!..

Som ovenstående billede muligvis illustrerer, så har jeg et alvorligt problem når noget af mit yndlings kluns kan fås til en slik. Før mit udsalgs rage satte i stik, sukkede jeg lige hurtigt, velvidende at dette muligvis ville være mit sidste besøg i butikken, og resten af mit liv måske skal foregå med indkøb på nettet, hvis jeg altså skal eje mere af MCS.

Alene i butikken med Denise og Viljas ekstra hænder til at rive ned af hylderne, og en ekspedient der ville ønske han havde meldt sig syg den dag, da han efter mit besøg havde små fjorten timers oprydning at tage sig til, samt reparation af de 10 skjorter jeg forgæves havde forsøgt at dykke ned i. Fuck jer størrelse “large”. Der er overhovedet ikke noget fucking large over den størrelse..
Jeg var inde i butikken i cirka 3 timer, og det er sjældent at jeg har set så modløst et fjæs på Denise. Begravet i “måske” bunken prøvede hun forgæves at finde energi til at smile hver gang jeg sprang ud af prøverummet med et nyt “look”.

En helt fantastisk dag, men der er noget rivende galt når jeg triller ind efter en sort, hård læderjakke og kommer hjem i pink jeans og en T-shirt med James Deans selvfede ansigt..

Men jeg er mand nok til at rocke en fucking læderjakke med tilhørende pink jeans..

Eller..

Fucking udsalg..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt højere Vilja, jeg kan næsten ikke høre dig.. Eller..