Det er efterhånden blevet svært at tage sokker på! Jeg troede aldrig, at det skulle komme til det punkt, at jeg rent faktisk er fysisk udfordret i forhold til at tage tøj på. Men det er jeg, og på trods af min naturlige evne til at skjule min vaskebalje, så kommer sandheden altid frem, når jeg skal have fucking sokker på!

Samtidig har jeg kigget lidt rundt hos mine blogger kollegaer og siden jeg er i ”mom” kategorien af blogs, så må det vel også være passende, at jeg skriver om min ”vægt efter fødslen” og ”Fra rund til sund”.

Fordi når pigebarnet Mette Marie fra Twinpeaks, som på ingen måde har brug at tabe noget som helst, kan få fornyet energi, ja så må jeg jo kunne vælte verden med en løbetur!

Men i stedet for professionel hjælp, så har jeg valgt at indgå et væddemål med en af mine bedste og tykkeste venner.

Vi får hverken motivation af at kigge på tændstikspiger, der hyper sig selv med diverse opkastfrembringende kliche instas med tekster som ”Believe in yourself, you are the change”. Æd en lort, jeg er sulten, træt og har nummeret til byens bedste fritter! Og det hjælper heller ikke at kigge på bodybuildere med arme på størrelse med egetræer og pikke så små de ikke kan hænge.

Derfor har vi indgået et væddemål, der inkluderer kold mønt. Han er studerende og jeg er ledig. Den perfekte motivation!

Så her er reglerne:

1. 12 ugers varighed
2. Største vægttab = 2000 kr.
3. Største tab på maven = 2000 kr.
4. Difference pr cm tabt = 100 kr.
5. Difference pr kg tabt = 100 kr.
6. Max tab = 6000 kr.

I det røde hjørne står jeg med en kampvægt på 103,4 kilo og en vom på 115 cm. Overfor mig står djævlen selv, med en vægt der runder de 105 kilo og en dunk på intet mindre end fucking 119 cm.

Før jeg tog min badevægt i hånden og kørte over til min kammerat for at veje os, havde vi begge fået den geniale ide at proppe os med alt slags beskidt mad, bare for at få den lille egde, der måske kan betyde sejren i enden… Ja det er sgu nok en ommer.

Der skal nok komme updates på denne dyst, måske inkluderer jeg endda billeder, men da jeg ikke ønsker at give jer mareridt, er de på hold pt. Banen er kridtet op og jeg vidste at jeg ville komme foran hurtigt, da jeg efter en tur i hans køkken havde spottet en kæmpe hindbærtærte. Den slags kan han ikke stå for, selv under pres. Så jeg tog ud til min mor med god samvittighed. Men jeg måtte sande, at min krop endnu ikke kan modstå duften af mars is…

”FUCK”!

”Men jeg drak jo vand til?”

1. Vaske tøj. Det er så helt fucking åndssvagt hvor meget tøj jeg burde vaske. Men når vaskekælderen ligger et maraton væk, de 5 Ikea poser kun er fulde af babyindsmurt tøj og velvidende halvfems procent af alt tøjet skal forbehandles alt efter niveau af babymos det er klistret ind i, ja så vokser bunken!
2. Lave mad. Men grundet skyldfølelsen over ikke at få gjort punkt 1, har jeg en ukontrollerbar trang til at trøstespise en familiepizza med tilhørende cola og fritter.
3. Tabe mig. Jeg er efterhånden blevet en hval! Hvilket gør bevægelse en aktivitet jeg fravælger, ergo distancerer jeg mig mere og mere fra punkt 1. Det resulterer i punkt 2 som jo så munder ud i punkt 3.

Ja, det var så lidt tirsdags refleksioner. Nå men ikke mere dagdrømmeri og overspringshandlinger, Vilja skal puttes, have smurt gummerne og læst godnat historie!

Måske når jeg i det mindste at vaske tøj i morgen?

Ps. Sig endelig til hvis i finder min rygrad..

Ja faktisk rigtig mange ellevetaller. De flyder i modvind ned ad hendes lille røde næse døgnet rundt. De sidste par dage har lille Vilja været forkølet og det er første gang hun er syg. Jeg er færdig af grin hver eneste gang hele hendes hoved eksploderer i et stort “atchu”. Overdynget af snot. Men kan ikke stoppe med at smile, fordi hun ser så uendelig sød ud med hendes lille røde næse, de røde kinder og ikke mindst røde udmattede øjne. Hun klukker i ny og næ, græder når jeg ligger hende fra mig og læner sit hoved forsigtigt ind til mig dagen lang i et håb om at finde hvile fra snotdjævlen. Udmattet ved den mindste anstrengelse, har den stået på putning dagen lang.

Jeg er forbløffet over hvor kold jeg er overfor at tørre hendes snude af med de bare hænder og udrydde den forstoppede næse med mine fingre direkte oppe i snotten. Min mave kan til tider vende sig alvorligt rundt og jeg kan på et splitsekund kaste op i munden, når jeg ser andre forældre gøre disse ting ved deres børn, men det er åbenbart helt naturligt med mit eget lille vidunder.

Hun skal nok komme til hægterne snart og selvom jeg ikke bryder mig om at hun er syg, så har vi alligevel formået at hygge os dagen lang med tegnefilm. Vilja har bestilt justeat rigtig mange gange i løbet af de sidste par dage og så er det jo godt, at det er moar som udbringer, lige til døren, uden betaling.

God søndag derude.

Konkurrence:

Vind 4000 kr. til brændstof fra Q8. Du kan være med lige HER, hvis du ikke gider læse mit klynkeri.

Jeg har ikke været ude at rejse i meget fucking lang tid! Jeg har ikke så meget som rørt en swimmingpool, blevet solskoldet, stået på snowboard, gået ulidelig lange ture eller noget der bare minder om en ferie. Jeg savner et hotelværelse, morgenbord, busture til ligegyldige “must-sees” og fede turister i grimme sandaler. Jeg er en af de fucking turister, minus sandalerne!

Jeg glæder mig så meget til Vilja vokser lidt, for så skal jeg da bare ud over stepperne på god gammeldags maner! I min fucking bil, fuld filliongongong med uventede truckstops, forkerte frakørsler og elendig musik hamrende gennem højtalerne! De obligatoriske opkasts ture fra en køresyg datter, en træt mor og ikke mindst en pappa, der er alt for glad i låget. Mig! Jeg har altid ville være den far, der kan skifte et dæk, sætte et telt op ude i ingenting og på trods af, at jeg er så fucking vejblind, at vi aldrig kommer til at ende ved den planlagte destination, så skal vi satme ud og mærke verdenen snart!

Nå men det bunder jo alt sammen i, at jeg får en mail ind fra Q8, der ønsker at stikke 2 gavekort ud på hver især 4000 kr. til brændstof. Hvor ville jeg så køre hen for så mange kroners ilt til min mandlige stationcar? Jeg er et hundrede procent fucking ligeglad! Jeg skal bare ud over stepperne og opleve andet end fucking regnvejr og en latterlig sovesofa!

KONKURRENCE:

Alt du skal gøre er at signe up lige HER

Altså skal du INTET andet gøre end at skrive din email lige HER for at være med i konkurrencen om 2x brændstofsgavekort på 4000 kr. hver.

 I samarbejde med Q8

Lige nu er der meget fokus på terror, religion, politikere der spinder guld på tragiske hændelser og alt muligt andet gøgl, jeg normalt distancerer mig fra, fordi jeg ikke rigtigt magter den verden vi i øjeblikket er en del af. Men jeg bliver draget mere ind i det hele grundet min datter. Fordi jeg er bekymret på hendes vegne og hvad fremtiden bringer for vores lille oase af frihed. Jeg elsker at bo i Danmark, ikke fordi det hedder Danmark, men fordi vi har et samfund, der tror på alsidighed, fællesskab og information. Jeg elsker leverpostej, jeg elsker shawarmaer, jeg elsker kinesisk og min kæreste elsker sushi. Vi er ikke religiøse herhjemme, men jeg respekterer individets religion, lige meget hvilken. Men jeg har det faktisk rigtig svært med mennesker, der er dybt religiøse i Danmark. Vi er helt enorm privilegerede her. Vi har velfærd, vi har faktisk så meget overskud, at det er svært at beskrive hvor meget vi alle vandt lotto puljen, da vi kom ud af vores moder, i Danmark. Du kunne være endt så ufatteligt mange andre steder, der ikke har de samme muligheder.

Jeg har ikke brug for en gud, jeg har Danmark.

Mennesker der har oplevet krig, bomber, masse udryddelser eller andre forfærdelige hændelser har måske brug for en større mening med livet. Fordi i de situationer er jeg sikker på, at man har brug for mere end sin sunde fornuft. Bare tanken om, at jeg måske skulle flygte fra mit land, til noget uvist, giver mig en smule lyst til at klappe mine fede hænder sammen, sætte mig på knæ og spørge “hvorfor?”

Derfor har jeg det også svært med “ytringsfrihed”. Jeg mener, at man skal have muligheden for at ytre sig uden frygten for at blive dræbt. Men samtidig føler jeg også, at det er dybt krænkende, at provokere mennesker der ikke vandt lotteriet ved fødslen. Det er så snæversynet, at et menneske der aldrig har oplevet andet end et forsinket postbud, føler det er i sin gode ret at håne andre menneskers eneste håb, deres mening med livet, deres tro.

Vores kultur bygger også på information via ironi og sarkasme. Men har vi virkelig været så vant til at være hensynsløse, at vi har glemt at ytringsfrihed også kommer med et ansvar?

Lidt tanker fra Sydhavnen