• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···
10 ting jeg VIRKELIG savner i hverdagen!

Endelig er bryster ikke løsningen!

ViljaSover

Ja ja jeg kan da godt se, at jeg lige har meldt mig ud af mandeforeningen med det statement, men budskabet er altså et lidt andet end du sikkert umiddelbart tænker. Der skal soves igennem om natten og derfor nytter det ikke, at Vilja sover mellem os og får mælk i tide og utide om natten, bare så vi kan få en smule nattesøvn. Så vi er påbegyndt en tilpas sinds destruerende kurs, Vilja skal nemlig sove i hendes seng, uden natbabs og varmen fra fars mave. Så hvordan gør man lige det i en etværelses?

For det første har jeg overhovedet ikke sovet de sidste to nætter. Fordi Vilja er en bestemt lille dame, med en skinger stemme, en viljestyrke uden lige og når Vilja siger: “MAMAMAMAMAMAMAMA”, ja så mener hun det!

Denise kan ikke på nogen mulig måde komme i nærheden af Vilja om natten, for når hun først har fået færten af bryst, er der ingen vej tilbage, overhovedet! Så jeg har nattevagten med at holde, putte, nusse, blive sindssyg, tage insulin drop, banke hovedet ind i væggen og alle de andre ting, der forekommer naturligt, når man tager baby væk fra moar. Ergo ingen søvn. Denise må heller ikke vise sit hoved om natten, så derfor har jeg lavet en væg af puder som hun kan gemme sig bag og forsøge på at sove gennem den hjerteskærende lyd af Vilja, der udmagret, forvirret og desperat prøver at udtale ordene mor eller mad, eller sammensætningen af de to.

“MAMAMAMAMAMAMAMAM”, mens tårerne triller ned hendes kinder.

Så nu står far stolt om natten, som det sidste forsvar mod søvnen og endelig har jeg fået hovedrollen i en ellers besat produktion af mor og datter. Og når mor ikke er i syne og duften af varm mælk er væk, ja så kigger Vilja gerne på mig med store øjne i et par minutter og tænker;

“fuck it, hvis det bare er dig far, så ligger jeg mig sgu til at sove”.

Den finte prøver hun så at lave små 400 gange om natten, i håbet om at det er mor, der hiver hende op i hendes arme, løfter den sexede amme BH og stikker et overfyldt bryst direkte ind i skuffen på hende. Skuffelsen er dog altid den samme, med skrig og skrål over synet af far, men jeg kan mærke at hun langsomt er begyndt at forstå, at mad skal indtages om dagen og jeg er den eneste trøst at hente om natten!

Det er helt vanvittigt hårdt og det er med risikoen for, at jeg ender på psykiatrisk afdeling, men hvad gør man ikke for at lære sit barn om søvnrytmer?

Nu skal jeg have en fucking lur!

17 kommentarer

  • Hvor ser hun dog dejlig fredfyldt og rolig ud når hun ligger der så fint. 🙂

    http://cillesunivers.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    GODT KÆMPET!!
    Vi er præcis samme sted.
    Bare med tvillinger. Og en storesøster. Til gengæld på ‘hele’ 110 kvm.

    De vil ikke tage sut. Ikke tage flaske. Men snacker på skift natten lang. Og her efter 9 måneder jeg er TRÆT. Som i helt ind i knoglerne.

    Nu skal min mand snart på barsel, og så kommer der også nye boller på suppen her. Det er bare svært med to, der græder på samme tid. OG en storesøster, der jo SKAL have søvn…

    Ser frem til at høre, hvordan det går og ikke mindst hvor lang tid det tager!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Far uden filter!!
    Jeg fandt din blog for få dage siden.
    Det er priceless! Jeg selv mor til lille Asta på 5 uger- som endnu får mad om natten, og på få dage har slugt dine blok indlæg råt, når jeg kl BÆ om natten har skulle spise Asta af. Sommetider har jeg skreget så meget af grin at min kæreste er vågnet med et sæt i den tro noget var i vejen.
    Tak for at gøre mit og Asta’s natteroderi lidt mere hyggeligt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bea

    Håber, du fortæller hvordan det går/gik når projektet lykkes. Min datter vågner 3-4 gange om natten og det ville være dejligt, hvis hun kunne lære at sove igennem… meeeeeen mit hjerte kan ikke holde det ud at se hende græde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Reggie

    :grinning: :joy: Fucking elsker dit sprog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Oooookay, så fandt vi ud af hvorfor den søde, lille Vilja har skreget så meget om natten den sidste uge – vi takker for den spolerede nattesøvn, kære naboer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahaha jeg havde nær kastet op da jeg læste det her. Bevares, jeg gør hvad jeg kan for at minimere den yndige stemme, men puhah det er svært.

      ><

      Jeg håber i overlever 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sisse

      He he – jeg kunne simpelthen ikke lade være med at kommentere da jeg “faldt over” indlægget 😉
      Og selvfølgelig overlever vi – måske tager vi endda revanche inden I flytter :grinning:
      Desuden hører I vel også vores unger ind imellem… :hear_no_evil:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha

      Jo vi kender da jeres sengetider 😉

      I må gerne tage en mild hævn, i har lige 1,5 måned 😉

      God aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dadelfis

    Et fif som hjalp os til en hel nattesøvn og stadig (7-9-13!!!) virker: aftengrød!!!!! Vi har succes med at give hende det ved 1730tiden, mens andre har succes ved at give det lige inden der puttes. Vores lille M er næsten 9mdr, så hun følges godt ad med jeres smukke Vilja!

    Sender highfives og god natteenergi til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • charlotte

    Hvor lang tid gik der så før hun sov igennem?
    Vi er i samme dur, og vil prøve at overtale manden til nogle nattetjanser efter snart et års natteroderi >.<

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hun sover stadig on and off, så ikke endnu desværre. Hun er 10 måneder nu.

      Men hun kan godt tage en lur på 2 timer, sove 5 timer ad gangen også, det er bare ikke regelmæssigt nok til at være hendes norm. Desværre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg VIRKELIG savner i hverdagen!