Børnetestamente, bare tanken..

Børnetestamente

Før min gamle gymnasiekammerat stak mig en mail for et par måneder siden angående emnet børnetestamenter, må jeg indrømme at jeg aldrig havde skænket det morbide emne én eneste tanke. Måske fordi det er super klamt at tænke på min egen og Denises uforudsete, for tidlige død, der efterlader vores datter forældreløs. Faktisk er det svært at skrive disse ord, har jeg lige erfaret. Men måske et nødvendigt onde, jeg som far skal tage ansvar for og ikke skubbe til side. Jeg er ikke helt sikker, lige nu, og har ikke været det lige siden jeg første gang åbnede mailen og læste, hvad der egentligt sker med min datter i tilfælde af, at mor og far tager billetten for tidligt. Det vil jeg ikke kede jer med, men har det fanget din interesse, så læs mere her Umiddelbart er der en del i vores fælles familie, der kan løfte ansvaret, men samtidig bryder jeg mig ikke om at skulle vælge, vælge fra og bare tanken om at tage dialogen op giver mig katastrofe lange løg. Fordi lige pludselig vejer jeg familiemedlemmer med en plus og minus liste med Vilja i centrum og det bryder jeg mig egentligt ikke om. Samtidig er det ganske overvældende at forholde sig til og giver i særdeleshed anledning til ophedede diskussioner, fordi vi som par aldrig har været så dybt inde i en dialog, der omhandler opvæksten af vores barn, uden os, og hvem der så ville varetage vores værdier på bedste vis? Og den kæmpestore ironi er jo, at jo mere familie vi har, der kan omfavne den tragedie og påtage sig det store ansvar, desto sværere bliver det at diskutere, fordi så graver vi bare så meget mere. Emnet er jo direkte årsag til skilsmisse..

Da vi tegnede livsforsikring et år tilbage, var det en voksen beslutning og jeg havde taget ansvar for mere end mit eget liv, men den beslutning skulle vise sig at være en komplet joke i forhold til det her. Men det er fucking sundt at komme derud hvor ingen af os kan svømme, træder vande uden fødder og jeg går fra at være den løsningsorienterede forælder til ”Mikkel, 5 år, nazi nej”.

Så uden at uddybe hvor vi er landet, er vi begge enige om, at det er den rigtige beslutning for os, for Vilja og vores helbred og vi ønsker alle jer derude, der overvejer at tage det næste skridt som ansvarlige forældre, held og lykke til en proces der koster både blod sved og tårer!

Hvordan har i håndteret, eller tænker på at håndtere dette emne?

I kan læse mere om børnetestamenter via LegalDesk hjemmeside.

Fik i også et lille “lol”?

Jeg har i ny og næ opgaver, der omhandler reklamefilm og hvor er det egentligt fedt, når jeg nu er uddannet indenfor branchen, men egentlig ikke arbejder særlig meget med den til dagligt. I dag handler det om Fakta, som jo har prøvet en del forskellige vinkler af for at promovere deres kæde. Faktisk takker jeg aldrig ja til et samarbejde med mindre jeg kan stå inde for, at jeg er underholdt og synes det er de få sekunder værd at se af ens liv. Fakta formår at provokere, på den fede måde i den her film, som ville sætte mig i det helt røde felt, hvis det skete i virkeligheden, men samtidig giver mig et ”lol” på fra afstand. Giv den et kig med, og forhåbentligt er i mere enige end sidste gang

Sponsoreret af Fakta

Den personlige bog – til dit barn!

Minbedstebog

Viljabog

Viljamedbog

Det er vel næsten selvsagt, at læsning for Vilja er noget der fylder enormt meget i mine tanker, ritualer og hverdag. Fordi jeg i den grad ønsker, at min datter på samme vis som jeg selv, nemt og problemfrit kan lade fantasien få frit spil og lade ordenes inspiration danne en landevej af uendelige muligheder i hendes fantasi. Når det er sagt, så er jeg lidt på forkant, fordi de bøger hun fatter lige nu er begrænsede. Samtidig er det som om at mange børnebøger direkte er latterlige med kedelige illustrationer og søvndyssende historier. Men så fandt MinBedsteBog min blog og fortalte lidt om deres koncept, som bygger på at gøre børnebøger personlige for læseren. Det er sgu da lidt anderledes end de sædvanlige historier, der ofte får mig til at krumme tæer. Da jeg for et par dage siden bestilte et par bøger, skulle jeg udfylde nogle felter med forskellige informationer, fødselsdato, navne, bedsteforældres navne med mere. Alt sammen så bogen kunne blive Viljas helt egen med hende selv som hovedperson i de små historier.

Der findes forskellige aldersgrupper, som man kan vælge til bøgerne og selv de mindste bøger er svære for Vilja at forstå. Men jeg kan fornemme, at hun lyser op når jeg gennem læsningen remser navne op som hun har et forhold til og på den måde har hun en lidt større tålmodighed ved godnat læsningen end hun ellers har haft. Og jeg elsker at sidde med min datter i hendes natdragt og læse historier op, så jo længere jeg kan tryllebinde hende om aftenen, jo gladere bliver jeg i skallen.

Dog må jeg indrømme, at Viljas største glæde lige nu er at proppe hver evig eneste side i munden, bladre fra side 1 til 10 til 4 til 18 og hvert andet sekund spørge “A DET?!” Så bøgerne er rigtig dejlige lige nu, men jeg er sikker på at de stadig vil være en succes om endnu et år, fordi der vil indholdet give endnu mere mening for hende.

Det er altid så ambivalent at anbefale noget, når det er sponsoreret, men jeg synes det er en helt fantastisk god gave ide til de fleste lejligheder, så længe der er et barn involveret.

Jeg har fået lov til at udlove 2 gavekort på hver 500 kr til MinBedsteBog – og det eneste der skal gøres for at have en chance for at vinde, er at finde den bog i føler ville passe bedst til jer på deres hjemmeside, kopiere linket til denne bog og poste det i kommentarfeltet på dette indlæg. Vinderne findes den 9. juni!

Desuden har jeg også fået en rabatkode til minbedstebog på 50 kr – hvis i skulle have lyst til at bestille en bog allerede i aften. Koden er FUFB23 og kan bruges til og med den 1. juli 2015.

Indlægget er sponsoreret af Min Bedste Bog

    Newer posts