• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···
For helvede, hvor er der lidt tid på et døgn!

Ingen vej tilbage! Fra vaskebalje til vaskebræt!

 

FitnessDKBegins

Min sidste kamp mod vægten startede her. Men nu er turen kommet til del 2. Den del som jeg så uendeligt mange gange er startet på, men på uforklarlig vis aldrig er kommet i mål med, nemlig at komme i form. Jeg har i længere tid været i kageform og jeg har brug for mere energi i hverdagen. Jeg ved ikke om jeg direkte udstrålede mangel på sund livsstil, dobbelthage, lidt for meget bowlingkugle? Måske havde de hørt om mit nye medlemskab til crossfit og tænkt, nej fandme nej, det kan vi gøre bedre!? Hvad end der gjorde udslaget, så er jeg både skrækslagen og meget hyped på de næste 6 måneder. For jeg har takket ja, til at promovere FitnessDK det næste halve år, velvidende at jeg har sat mig selv i en værre redelighed. Jeg kan jo ikke bakke ud nu! Kææææft det er op ad bakke, for imens jeg sidder her og skriver disse ord, holder mine fede fingre om en magnum is, som er proppet godt ind i skakten.. Og det ville sgu da være latterligt med sådan en chance, ikke at gribe om den, og gå fuldstændig fucking all in på at få træning, sundere kost og mere energi med på dagsordenen! Men på trods af, at muligheden lige er blevet serveret på et sølvfad, med et premium medlemskab, med mulighed for at træne i alle centre, squash, sauna og  meget mere, så er det altså stadig min fede røv, der på helt umulig vis, skal finde tid, sted og lyst til at kaste mig ud i  kampen mod kalorierne. Jeg er rigtig god til at dagdrømme om, hvor meget jeg træner og sundt jeg spiser. Men det er som om, at jeg altid vækkes af en ubændig trang til sukker. For ikke at tale om den fuldstændig syge tilgang til morgenbrød, is og kage mit arbejde har. Så jeg er altså lige pt. i en meget hård mental kamp med mig selv.

Jeg magter ikke at tælle mad, eller æde græs og grønt dag ud og ind. Jeg magter heller ikke, ikke at æde is, slik og saftevand. Men samtidig vil jeg jo gerne kunne vise både mig selv og alle jer derude, at det slet ikke er så svært at blive fit. Men problemet er bare, at det er motherfucking svært! Guleroden er så uendelig lille fra min kontorstol lige nu. Til gengæld ser den jordbærkage, der står på min nabos bord, stor og fyldig ud.  Den er lige til at stikke mit snuskede næb ned i.

Ordsproget ”klæder skaber folk” er jo lavet til flødevafler som mig og jeg kunne faktisk godt tænke mig, at jeg for en gangs skyld kunne skide det ordsprog et stykke og sige.

”GU FANDEN OM KLÆDER SKABER FOLK”.

Og så bare trille til galla, i mit stiveste puds, iført intet andet end en g-streng.  Fordi nu er  JEG det lækreste i HELE mit klædeskab!

Men før det kommer til det punkt, skal jeg nok lige spænde realisthjelmen lidt ind og mentalt forberede mig på en lang rejse. Den første time ud af mange starter i dag. Og der skal jo sikkert lige måles fedtprocent og alt mulig andet depressionsfremkaldende shit, før jeg rigtig rammer jernet.

Men alt andet lige, så er det forhåbentligt en større, stærkere og mere fit version af mig selv, der kan kigge ind i spejlet om 6 måneder. Jeg glæder mig til at se Rødovre FitDks faciliteter, for det har altid været trækplastret for mig, god plads til at træne på, og samtidig lækre badefaciliteter.

Jeg har jo før startet op mere end 10 gange og stoppet, før der overhovedet skete nogle virkelige forandringer..

Hvor mange gange er i startet op, blot for at acceptere kort efter, at i nok bare skulle have løbet en tur i parken?..

Alt andet lige så må det sgu da kunne lykkedes at hænge i, i 6 måneder! Og forhåbentligt gøre det til en vane, der holder ved. Især fordi jeg mistænker FitnessDK for at have et internt væddemål om mine odds for at komme i mål.. Fucking modvind!

Som skrevet har jeg fået mig et “Anytime Premium” medlemskab. Det giver mig adgang til alle hold i hele åbningstiden (som jeg i øvrigt kan VIP-booke fire uger i forvejen), i alle centre og så kan jeg sgu tage en homie med hver gang. Desuden kan jeg få en fedtprocentmåling hver måned (hæhæ). Til sidst har jeg adgang til squash i de centre der har squashbaner. Fucking medvind!, og så til 599 kr. om måneden.

Kom så Dejgaard!

I samarbejde med FitnessDK

Her er lidt billeder fra min første træning til aften.

FitnessDKbeginsFitnessDKbeginsKettlebells

7 kommentarer

  • Jeppe

    Stoppe før jeg opnåede resultater.. Det koncept er lidt fremmed for mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Nogen burde forære dig en eller anden sprogpris, for at kunne skabe de mest sigende og farverige billeder når du skriver. Jeg er FLAD af grin. Glæder mig til at se din forandring, måske er det om 6 måneder et par slanke, lækre fingre der holder om en magnumis?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan et medlemskab er da en møggod start i hvert fald! 😀
    Jeg tillader mig at komme med tips, der virker for en sukkergris som mig..
    Mit arbejde er vist lige så sindssygt i forhold til kage, rundstykker mm. som dit. Jeg tillader mig selv at smage på godterne én dag om ugen. Det er simpelthen for surt altid at sige nej, men jeg har heller ikke godt af altid at sige ja. Og hvis jeg så ved, at Bente med de gode kager har fødselsdag på torsdag, så kan jeg godt springe et par kager over i starten af ugen 🙂
    I forhold til træningen handler det om at finde det, du synes er sjovt. Motiverer det dig at kunne løfte tungere og tungere vægte, eller er det federe, når en time forsvinder på det der føles som 10 minutter på en holdtime? Prøv dig frem, prøv forskellige hold og forskellige instruktører. De fleste hold skal lige have et par chancer, for man ligner altid en spasser første gang, man prøver noget, men det meste er meget sjovt, når man har fanget idéen 😀 God træning!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For helvede, hvor er der lidt tid på et døgn!