Barnets første sygedag.. Hver eneste fucking uge!

At nå røv og nøgler..

Argh

Før jeg mødte Denise, nåede jeg præcis alt det jeg ville hver dag, hvilket ikke var meget. Men tiden spillede aldrig en rolle i min hverdag og jeg kunne slet ikke identificere mig med kommando planlægning kompromiser. Med Denise spillede tiden faktisk heller ikke en rolle. Lange nætter, korte aftener, fælles eventyr, spontane øjeblikke med overskud gjorde, at jeg vidste hvem jeg skulle gå gennem lykke liv og helvede med. Livet var vi midt i, glæden var stor. Så kom Vilja og både lykke og helvede meldte sin ankomst på samme tid. Vilja har givet mig en hidtil ukendt lykkefølelse. Men lykkens regning skal betales ved kasse 1 og der bliver ikke givet på klods! Den uendelige strøm af vågne nætter, bagkanter der på ingen mulig måde kan gradbøjes i form af til og fra vuggestue. Soveskemaer, mad eksplosioner og værst af alt, en ustyrlig mor fase der negligerer min rolle som far fuldstændig i vores treenighed. Og så den uendelig mængde af kællinger med gode indvendinger som – ”Men men men altså det er jo fordi hun har et helt bestemt bånd til moder og maden kom fra brysterne” og andet ligegyldigt opkast for mit vedkommende. Nå det nu forventes, at mænd deltager på lige fod med baby i disse moderne tider vi lever i, så kan en fase som ”mor fase” godt tærre helt ekstremt meget på tålmodigheden! Capiche?! Ovenstående påvirker mig slet ikke lige så meget som den storm af dårlig samvittighed over, at jeg ikke når alle de ting jeg går og drømmer om at føre ud i livet.. Af disse kan nævnes.. Væsentligt flere historier fra en fars hverdag, da jeg har rigeligt jeg gerne vil dele med jer. Komme ud til flere events som folk er så søde at sende mig invitationer til, skrive flere bøger, få udgivet min første, træne oftere, for min egen skyld..

Men jeg har et mindset, som er meget svært at ændre, desværre, men ultra nemt at beskrive..

”Mere, mere, mere!”

Og som jeg efterhånden har lært at leve med..

”Jeg hviler overhovedet ikke i middelmådighed”..

Så til alle jer, der har flere børn og alle mulige hobbyer samtidig, der bukker jeg mig i støvet.. Jeg fatter ikke hvordan I magter det? Især uden at lide et helt ulideligt afsavn til jeres børn, da arbejde allerede stjæler mere end hvad godt er.

”EXPLAIN YOURSELVES!”

   

15 kommentarer

  • Anne

    I hear you! God, mand! Jeg har det ligesom dig. Og jeg er sgu ledig! Men, jeg kan fræse rundt inden barnet skal hentes, og nå hat, når hun er hjemme. I går vågnede hun 4.45 og da jeg gik med hende i barnevogn kl 9, og byen stadig lå øde hen, tænkte jeg bare “Fuck alle jer, der sover endnu! Kl er sgu 9! Dagen er nærmest gået for mig. F.u.c.k. en lang dag jeg står overfor…” Nogle dage glæder vi os lidt hemmeligt, til at barnet skal i seng = pause. Toilettet har jeg nu officielt døbt “eksilet”. Men altså, jeg har det ligesom dig. Hvordan andre forældre får tid til alt muligt socialt og selvudviklende med et, to og flere børn fatter jeg slet slet ikke. Jeg magter knap at passe mig selv nu… Gab!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Vi har to børn, en på 5 år og en på 10 måneder. Vi når de ting vi gerne vil, uden for hjemmet, når de sover:)
    Så den ene dag er det manden der skal noget, og en anden dag er det mig:)
    Det er dog ikke sådan at en af os aldrig er hjemme, men vi giver plads til træning – jeg træner ofte inden job, og så aflevere manden, eller til at man kan hygge med sine venner:)
    Vores tilgang er lidt den, at man behøver jo ikke sidde og se på at de sover, og man slipper for dårlig samvittighed for de ved jo ikke, at vi begge to ikke er hjemme:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Har 3 børn fordelt på 9 år. Hemmeligheden er en lille øl når de sover, pc spil hvor man kan dræbe noget (ikke børn), bedsteforældre, skide i en hulens fart, lave en ny baby på en god dag (apropos det emne, knald når der er den mindste chance er der, du aner ikke om den opstår igen i år), rengøring må vente, bad klares i en allerhelvedes fart eller med børn, hobby er sat standby nogle år, lær at elske at løbe-og det skal være hårdt og stærkt for det sker ikke så tit.
    Fik jeg nævnt bedsteforældre og en øl….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Vi har en babyjogger. Efter en lang dag i institution kan vores dreng hygge sig rigtig meget med at sidde i den og snakke en halv times tid, imens jeg får rørt mig = træning uden afsavn 🙂 Det løser ikke hele hverdagskabalen, men lidt af den 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg ved ikke hvornår jeg skal have børn. Eller bare i ental; barn. Men hele din blog er nu gemt med en særlig stjerne ved det her indlæg, sårn, i en optimistisk tro på at det måske kan gøre det marginalt nemmere for den far, det der barn, forhåbentlig også får. Må alt andet lige hjælpe at alle andre også har syntes det var lort i perioder.. Og så kan jeg jo selv genlæse det også. Og grine igen. Du skriver jo helt genialt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg. Ingen er hævet over prioritering. Alle må gå på kompromis. Ingen har mere end 100 procent tid. Når du bruger 25 procent på din hobby, går den fra dine børn. Jeg tror det bedste jeg har lært er at stoppe med at multitaske. nemmere sagt end gjort. Men at fokusere på det jeg nui har valgt at gøre lige nu. 100 procent. Og så så jeg en sød film med nogle gamle damer, der fortalte, hvad de ville gøre, hvis de kunne gå tilbage. En sagde: Hvad jeg ike ville give for at kunne begrave mit ansigt i min datters hår, mens hun stadig var en lille trold.
    Og det er så rigtigt. Min yngste er 7 år nu. Stadig lidt baby men faetruende tæt på at smide babyskindet. Det er en kliche, jeg ved det, men fuck det går hurtigt. Nuttetheden forsviner og du får den aldrig igen. Så det jeg vil sige er, nyd det nu. At hun er så lille og nuttet. Lad være at gå på kompromis. Drop alle ambitionerne og forventningerne. Vær sammen med hende. Det kommer til at give dig tusindefold tilbage. Og når du så vil skrive eller træne eller hvad nu, så skab et hul og gør det 100 procent. En ting af gangen, hver ting til sin tid.
    Synes jeg. 🙂
    Og endnu en gang, fedt indlæg, tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min datter 2 måneder og jeg smager så småt de vrede små druer der følger med moderskabet. Lad mig hurtigt få understreget kærligheden til baby. Den er stor og vokser hurtigere end en tomatplante i et svedigt drivhus. Men føj hvor hun slamsuger min søvn, min alenetid og overskud. Forventer at visse tidsrøvende og stressende elementer falder på plads med tiden, men er indstillet på at mindst lige så mange nye ting vil blive tilføjet. Jeg forestiller mig at livet med en et-årig både er skideskægt men også pikkehårdt (undskyld!) Når jeg læser dine indlæg om det udfordrende forælderliv tænker jeg at det sundeste for sådan nogle som os, der gerne vil det hele og meget af det, er at snakke om, at det er svært og rigtig meget røv nogle gange. Eller råbe. Jeg står sommetider på Vestre Kirkegård og råber blandt gravstederne (undskyld igen!) Det hjælper at være vred alene (plus er at det så heller ikke går udover nogen)
    Men hey, jeg synes du gør det godt, set fra sidelinjen og hepper på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er selvvalgt alenemor til en dreng på 4 og en pige på 4 måneder. Jeg er TR på mit arbejde, og underviser sideløbende i et fitnesscenter. (Dog lige nu på barsel). Jeg har (åbentbart) en defekt i min DNA, der gør, at jeg kun laver børn, der sover uKRISTELIGT dårligt. Men. Jeg er til gengæld velsignet med en evne til at koordinere og planlægge, som får excell til at blegne misundeligt. Hver søndag aften laver jeg en plan for den kommende uge, hvori jeg sætter de ting på, jeg skal nå, dag for dag. Det er som om, det er nemmere at nå dem, når man på forhånd ved, at de er planlagte. Da jeg fik børn, begyndte jeg at løbe (altså, som træningsform. Ikke på flugtmåden), og jeg har en babyjogger stående, som jeg skal i gang med at bruge, når mit brækkede ben og min brækkede tå (ok, kan godt selv begynde at høre, at det her lyder som noget, jeg finder på..) er vokset sammen igen. Derudover har jeg investeret i en spinningcykel, jeg har herhjemme, og lidt håndvægte. Hjemmetræning kan man næsten altid få proppet ind, og så er det bare så meget desto federe, de aftener, hvor det lykkes at få puttet, så man kan hive barnepigen over og komme ind i fitnesscenteret.

    You can do it!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Efter mit liv med arbejde og mor til to små børn netop ikke kunne hænge sammen, valgte jeg at gå selvstændig på nedsat tid. Så jeg selv kan skabe plads til jeg også ønsker at bruge min tid på. For kan ikke trives i at mit arbejde skal styre mit liv. Jeg har det bedre med at det er mig der styre mit arbejde. Så jeg selv kan ha følelsen af at have styringen så hverdagene ikke bare hekser af sted…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] noget tid siden læste jeg indlægget “At nå røv og nøgler” på Far uden filter’s blog.Om hvor svært det er at nå alt det sjove man gerne selv vil, […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barnets første sygedag.. Hver eneste fucking uge!