Jeg havde knap udgivet dette indlæg om min vidunderlige oplevelse sidste mandag og så sker følgende, denne mandag!

Dagen startede med det sædvanlige morgenspark i fjæset fra Vilja, der efterfølgende begyndte at opføre sig fuldstændig hysterisk, fordi mor var hoppet i bad uden hende. Et kvarter senere stoppede sirenerne, ikke fordi Denise var kommet tilbage fra badet, men Viljas hovedet var så overophedet og godt og grundig mørt efter seancen. Helt udmattet lå hun nu halvt hen over mig med åben mund og tårer i øjnene. Jeg havde vanen tro sat en pude til hvert øre og ventet tålmodigt på, at hun lavede denne tekniske knockout på sig selv.

Alt i alt var det en god morgen og jeg hoppede glad ned på min cykel og trillede af sted i det kolde vejr. Mit smil holdt lige indtil jeg i en svingbane, 300 meter fra min slutdestination, med armen ude som den fornuftige cyklist jeg nu engang er, uvidende kører henover en nøje planlagt stribe af glasskår..

Et let lille “plaf” og inden jeg havde set mig om, var mit forhjul helt og aldeles fladt.

På det tidspunkt hoppede jeg af cyklen og ingen tolk ville nogensinde kunne gengive den salve af tilsvininger jeg kom med, til den nar der havde “tabt” 4 kilo glas i en lige linje, henover en drejebane til cykler!

Og så lige på en fucking mandag!

Dagen endte med en meget lang gåtur til cykelhandleren, en hovedpine uden lige og en ny ret til aftensmad, som jeg ikke brød mig synderlig meget om.

Tak mandag, TAK!

#”¤(/%#(/)¤%!!!

Dengang jeg brugte ble i min spæde barndom, der var det altså en noget anden verden en den vi ser i dag. Som min mor forleden sagde, da hun passede mig og Vilja.

“Altså sønnike, ved du ikke at den stofble Vilja har om halsen, sad rundt om din numse i firserne?”

Bevares.. Dengang var der godt nok også lidt mere moderne bleer end stofbleer, men dem havde min kære mor ikke meget tiltro til. Det var de gammeldags stofbleer, der blev brugt. Libero, som jeg samarbejder med har lavet en “throwback”, så man selv kan følge med i den udvikling der er sket, siden man selv var barn og til nu.

I kan selv prøve den lige her!

Det sker i anledning af, at Libero nu har lavet deres hidtil blødeste og bedste ble, mener de. Det har jeg naturligvis testet. Jeg har testet de 2 vigtigste kategorier:

1. Hvor hurtigt kan jeg skifte Vilja? (Mig om natten + 2 timers søvn og et styks hysterisk Vilja her!)
2. Hvor meget kan den holde til? (Vilja + kage og saftevand her!)

Ved første test blev jeg en smule overrumplet af bleen. Den skal nemlig bruges lige som et par bukser. Èn fod ned af gangen. Og så “SWUP” op over numsen. Så er hun skiftet. Der manglede bare lige talkum, som jeg efterfølgende hev ned i bleen og tilførte. Den er virkelig lækker, virkelig blød og det er også ret nemt at tage bleen af Vilja igen. Der skulle jeg bare rive siderne op, som er lavet lidt som velcro.

Herefter kom den næste prøvelse. Jeg er sikker på, at Vilja elskede denne del. Først proppede jeg hende med alverdens mad og drikke, kage, saftevand med mere. Så ventede jeg. Længe! Og efter 6 timer uden at skifte hende kiggede jeg nysgerrigt efter. Intet var sluppet ud, hun virkede heller ikke særlig irriteret over stadig at have den samme ble på, så her bestod Libero Touch også prøven.

Og det er faktisk det vigtigste for mig. At den kan holde tæt samtidig med, at jeg nemt kan skifte hende.

Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke står med en stofble i dag til Vilja. Jeg kan kun forestille mig den endeløse oprydning efter mig, da der kun var et enkelt stykke stof mellem mig og lagnerne!

Hvilken ble bruger jeres børn?

Jeg ville ønske at jeg havde råd til det med alle mine madvarer. Økologiske madvarer smager ofte bedre, og det tager samtidig hensyn til miljø og de dyr jeg så glædeligt propper i fjæset. Jeg er ikke særlig frelst når det kommer til økologi, og jeg forstår godt, hvorfor der ikke er særlig mange der er helt økologiske, når priserne er fuldstændig vanvittige i forhold til de almindelige produkter. Jeg prøver at blande det lidt. Økologiske grøntsager og øko-æg er et must for mig, da tanken om eksempelvis buræg giver mig kramper i hjernen. Men så er der øko-mælk, det mest latterlige produkt i verden.. Jeg køber det stadig til tider i en økorus i supermarkedet, hvor jeg lykkeligt glemmer at lortet kan holde i cirka 2 dage før det ligner fortyndet havregrød.. Men alt i alt syntes jeg at det er rigtig fedt når COOP gerne vil skubbe mere økologi ned fra deres hylder og ind i vores hjem. Jeg står muligvis ikke med hænderne oppe over hovedet efter at have set denne reklamefilm, men budskabet er et rigtig godt sted at starte.

Hvad er et must økologiprodukt for dig?

I samarbejde med COOP

Nu står vi atter overfor en mandag lige om lidt og derfor håber jeg ikke, at den vil blive som forrige. Sidste mandag havde samtlige klicheer nemlig samlet sig til en gruppevoldtægt på mit dørtrin, afventende.. Morgenen startede med, at jeg oksede ud af sengen, lidt sent på den. Og da jeg triller ind i badet med briller og boxere burde jeg nok have lugtet hvad svinet nedenunder pønsede på, og nej jeg mener ikke min underbo. Lettere irriteret og et par meget våde boxere senere, får jeg bikset mit lort sammen og videre ud ad døren. Åbner min cykel som selvfølgelig har en meget våd saddel, da den nu denne ene gang har stået under åben himmel, som til gengæld har pisset ud over den. Nå, men videre, en våd røv tørrer vel.. 100 meter inde i turen finder jeg så ud af, at mit støtteben ikke kan støtte sig selv og kontinuerligt vælter ned i pedalen, som så selvfølgelig gør det fuldstændig umuligt at cykle..

Men jeg er hurtig og tænker.. “Denises cykel står jo under halvtaget, så den snupper jeg”. Jeg har jo nøglerne, så jeg løber tilbage med min egen cykel, på sådan en løbehjulsagtigt måde til lyden af “klak, klak, klak, klak”.

Kaster cyklen fra mig, river Denises tørre cykel frem, sætter mig på børnesædet som jeg lykkeligt havde glemt er i børnehøjde og begynder at okse af sted. 100 meter længere henne kan jeg mærke den manglende luft i dækket og bedst som mit hoved er ved at koge over tænker jeg..

“Jeg sætter lige lidt musik i ørene, inden begge cykler ender på forbrændingen!”

Men selvfølgelig har jeg glemt mine høretelefoner i min jakke, som jeg har glemt på mit arbejde. Så nu står jeg med 2 ubrugelige cykler, er våd i røven, ingen musik og fryser i en sommerjakke.

Rasende vender jeg tilbage til det oprindelige gerningssted, sætter begge hænder på min egen cykels støtteben og hiver alt hvad jeg kan. Den bøjer sig lidt modvilligt, men ellers intet.. I fuldstændig arrigskab begynder jeg at hoppe op og ned på min cykel, altså med hensigt på at ramme støttebenet og lige som jeg er ved at ramme klimax før Hulk stadiet, knækker lortet sgu af!

“Hahahha” griner jeg højlydt med fråde om munden, hopper op på bæstet og triller mod mit arbejde..

“Ahhhh the smell of success on a monday morning!”

Kender i det?!

For et par dage siden var jeg til et meget hyggeligt event med Denise. Det sker efterhånden ikke særlig tit, at vi finder tid til bare at være os, men da en lille invitation fra 3 dumpede ind, så takkede jeg naturligvis ja! Vi skulle streame den nye film Beasts of No Nation i virkelig hyggelige rammer. I fatboys med varme kager, kold mælk og skumfiduser. Ja der var endda sodavand og popcorn til ganen, ligeledes. Filmen havde dog alt andet end ”hygge” på panelet. Den havde både premiere på det store lærred samtidig med, at den havde premiere på Netflix og det er faktisk ganske banebrydende og samtidig superfedt!

Filmen handler om en lille dreng, som mister sin familie, sin identitet og går fra barn til mand, i en krig der ikke ejer skyggen af et moralsk kompas. Dagligdagens smil, leg og hverdag bliver vendt på hovedet.. En ny verden åbner sig, og til hovedret er brudte grænser, krig, død og voldtægt samt en lille drengs inderlige ønske om at overleve, i en hjertebankende fortælling om en et ungt sind, fanget i en verden uden nåde, iklædt en uniform og en AK47

Drengen er dog imidlertid gammel nok til, at spor fra en god barndom, med menneskelige værdier hele tiden står og banker på. Men den iskolde facade, der er skabt for at overleve hverdagen, blokerer alt ude, i et desperat forsøg på ikke at bryde sammen. Konstant tvunget ud i fuldstændig surrealistiske valg, gør at hans kompas hele tiden bliver rykket. For hvor langt kan man som menneske gå, før man brækker?

Men filmen ønsker åbenbart ikke at vælte publikum helt, for lige som mit hjerte langsomt forsvandt i den ellers bløde fatboy, den skarpe smag af cola pludselig føltes som nåle i et meget mat ansigt, afsluttes filmen på en sådan manér, at jeg med nogenlunde smag i munden, kunne sluge de 8 miniburgere som prompte blev serveret efter filmen. Tilbage stod jeg hånd i hånd med Denise, eftertænksom og prøvede at samle tankerne om de virkelig store problemer vi ofte går med herhjemme, som eksempelvis..

”Var colaen i bund og grund lidt for varm?”

Det er en rigtig stærk film og jeg kan virkelig anbefale den. Men samtidig er det en ”mood” film. Så hvis du står med et smil fra øre til øre, så vent med at se den til der i det mindste er lidt regnvejr og et par skyer på himlen.

Det skal dog ikke stoppe alle jer derude, der gerne vil streame en god film i en ellers kedelig bus/togtur og derfor er det så fedt, at den allerede nu kan ses på Netflix! Skulle du være en af de få, uden et Netflix abonnement, kan du lige nu få 6 måneders gratis, hvis du tegner et 3 abonnement.

Det kan du læse meget mere om på 3’s egen hjemmeside!

Her er lidt billeder fra vores eftermiddag.