Endnu en mandag morgen!

Når rytmen bliver brudt..

Rytme

Hverdage er proppet til randen med rutiner, ritualer og den eneste forskel på dagene er vel efterhånden navnet. Derfor bliver hverdage med Vilja også nemmere som tiden går. Fordi hun er skemalagt fra a til å! Så kommer weekenden.. Den ene aftale efter den anden, køreture, besøg og så videre. Og her bliver Vilja kastet ud i et anarki, sjældent set. Det er til tider rigtig sjovt og faktisk er det ofte så sjovt at Vilja bliver fuldstændig roterende sindssyg når vi prøver at lægge hende til at sove. Derfor skippes luren i weekender ofte og samtidig nægter hun at lukke øjnene før kl. 21 ish, på trods af at hun vælter rundt forvirret med en hånd i hvert øje, tudbrølende hvert andet minut over de mest åndsvage ting.

”ÅH NEJ MIN DUKKE VÆLTEDE NED FRA STOLEN, WAAAAAAAAAAH!”

”FAAAAAAR SE NU DER, TÆPPET ER KRØLLET! WAAAAH”

MOOOOOOOOAR, FAR RETTEDE TÆPPET UD! WAAAAAAAAAH”

FAAAR, MOAAR, BEDSTE REJSTE MIN DUKKE OP…”

”WAAAAAAAAAAAAAH!”

Det summer nogenlunde op den lille satan vi normalt kalder guldklump, i vores weekender. Det sure med det søde, men så for satan hvor er det alligevel stramt til tider!

Er i hverdagsnazister i weekenden eller kender I det her?

   

15 kommentarer

  • Sarah

    Jeg kender det godt! Og derfor tenderer vi nok også hverdagsnazister herhjemme Men selvom vi så vidt muligt prøver at holde hverdagsrytmen i weekenden, så er det godt nok svært og giver jævnligt nogle af de beskrevne ture Vi prøver at undgå at lave mere end en ting hver weekend og at have nogle friweekender ind imellem, så synes jeg, det går lidt bedre ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha Kender det alt for godt. Man bliver sindssyg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ada

    Hverdagsna… Jeg kan ikke få mig selv til at bruge ordet. Men, jeg kører stilen hver dag, ugen ud, måneden rundet, året igennem. Altså, indtil hun ændrer hendes rutiner eller nye behov melder sig til/fra. Hvis ikke, så ender jeg med et barn, der er ca lige så frisk, som din Vilja er træt, bare kl 4.30 om morgenen. Og slet ikke træt om aftenen. Så her står den på morgen lur én time, som vanligt, og derefter middagslur, så længe hun nu kan sove.

    Hold nu kæft jeg elsker rutiner, men med rutiner føler jeg mig virkelig også fastlåst og i høj grad ikke som andet end mor. Og det er jeg jo. Så, pauser skal der til og ud af huset aktiviteter med og uden barn.

    Vi har ingen i omgangskredsen der kan, skal eller vil passe, så her må vi lede og fordele opgaverne, når den anden skal være sig selv. Det er hårdt fordi jeg dagdrømmer om hvide, knitrende hotellernes og morgenmad på sengen efter kl 11. Men, helt ærligt, på trods af hverdagsrutiner og vuggestuepest fra søndag til torsdag ca hver uge, så vil jeg ikke være foruden.

    Og de siger mennesker er et resultat af evolutionen? WTF?! Vi er da ca de dummeste hér med så modsatrettede følelser – for vi, de fleste af os, producerer jo igen. God damn it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Total hverdagsnazist her! Knægten er født for tidligt og har altid knaldet totalt ud hvis han oplevede den mindste afvigelse fra sine rutiner og især hvis han blev udsat for for mange stimuli. Så havde vi fornøjelsen af et barn der skreg sig gasblå i hovedet i 3-4 timer til han gik ud som et lys. For herefter at gentage skrige-seancen hver 2 time natten igennem. Det var pisse Nice ( no, Not really)
    Så alle sociale aktiviteter blev planlagt efter hans behov de første 4-5 år. Ingen familiefester eller komsammener med mere end 2-3 gæster, kun ude korte ture i weekenden og altid hjemme i tide til hans lur. Så havde vi til gengæld et glad og veltilfreds barn i fin trivsel.
    Han er 6 år nu og er blevet MEGET mere fleksibel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • “gasblå i hovedet i 3-4 timer til han gik ud som et lys.” Hahahahhahaha

      Det ved jeg sku snart ikke om jeg havde magetet :O

      Godt skuldret!”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Vi var sgu nok lidt hverdagsnazister i weekenderne med vores første barn. Rutinerne blev holdt, og der var ingen slinger i valsen. Det er holdt op nu med nr 2. Hun blir slæbt rundt, som det nu passer ind. Det har ikke gjort noget sværere. Så jeg har ikke den forkromede plan. Bare lidt erfaring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Min dreng er et par dage yngre end Vilja, og vi er total hverdagsnazister hjemme hos os. Weekenden bliver planlagt omkring lur og sengetid – sådan fungerer vi bedst 🙂 Tør slet ikke tænke på det show, det ville være, at droppe middagsluren… Ved slet ikke, om det kunne lade sig gøre – han ville falde i søvn i bilen, på skødet når han så lidt fjernsyn eller under aftensmaden med hovedet ned i maden (skete så sent som her til aften pga. en lidt kort middagslur) 😀 Kh. Tanja.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg må tilslutte mig NanO. Med den første blev alt planlagt så det kunne passe ind i hans rutiner. Nummer to måtte tilpasse sig vores/den førstes hverdag, men det kunne han nu også fint. Nummer tre er kommet til hvor begge de store er skolebørn, så nu er der helt andet program at skulle passes ind i. Det betyder at weekender ofte byder på middagslur i bilen på vej til et eller andet eller middagslur i bæresele under storbyferie. Og jo det kan vi mærke om aftenen. Hun er aldrig nem at putte, heller ikke på de regelmæssige hverdage, men i weekenderne kan den godt blive 21.30 – 22 inden hun sover – og hun står vel at mærke stadig op kl. 6. DET ER EN FASE! (det skal det være)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Visse ting bliver ikke lavet om på – som middagslur og sengetid. Hun fungerer ikke uden. Middagsluren kan svinge mellem 11-12 mens sengetid kan svinge mellem 19-20, men det er det.

    Hun er dårlig sover, og ændres hendes rytme for meget kommer Natteterror i flere nætter efter.
    Vi kan også begynde at se konsekvensen ved for meget stimuli – for den kommer først om natten og dagen efter.Det er derfor os der skal sige stop for hendes skyld. Så ligemeget hvor vi er så er der middagslur og sengetid. Det kan godt være vi lige skal kæmpe en lille kamp, men det er det værd – tror jeg alle forældre med natteterror børn vil sige.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu en mandag morgen!