• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···

Har du skældt dit barn ud?

Det har jeg. Til tider bliver jeg fuldstændig vanvittig af den mængde grænser Vilja har det med at afprøve på daglig basis! Det kan være tandbørstningen, hendes helt ufattelige store lyst til at vælte alting på gulvet og tilføje ordet ”fadig” eller andre mindst lige så eksplosive manøvre, der i ny og næ får bægeret til at flyde let hen over glasset og så ellers munde ud i en tsunami, forklædt som far, knaldrød i skærmen! Sætninger som.. ”Kom nu for helvede!” ”Stop det der!” “Hvad laver du?” ”Er du færdig nu? ER DU FÆRDIG?!” Det resulterer selvfølgelig altid i, at Vilja bliver ked af det og endnu mere umulig. Jeg ender altid med helt enorm meget skyldfølelse, så jeg…

Gå væk far!

Vilja er i en fase, som så ikke rigtigt er en fase, men mere et utroligt stort beskyttergen. Se det er jo rigtig fedt, hvis det så bare ikke lige gik ud over mig! Hver eneste gang jeg krammer Denise, kysser eller bare rører hende, så er Vilja der som en vild, lille løve. Lige meget hvor meget jeg prøver at liste et kram eller kys ind, så er hun der! I vildskab og fråde om munden, stopper hun al leg og flyver hen til os, og med begge hænder prøver hun at skubbe farmand til siden. ”Neeej, Neeeej, Moooooooooar, Neeeeej, far”. Nu er jeg efterhånden en smule træt af hendes ejerfornemmelser og alverdens pædagogik har hidtil fejlet.  I går…

En druktur på bøssebar og en kælketur på verdens mindste bakke.

I lørdags var jeg på kursus med et par kollegaer og herefter gik turen til Halifax, der diskede op med et par store burgere. Hertil kom der kolde fadøl trillende i pendulfart fra baren og til vores bord. Godt mæt, med et par liter øl i maven, daffede et par stykker videre til Cafe Phoenix i Valby, så vi kunne få en dessert, forklædt som endnu et par fadbamser. Klokken bliver hurtigt 01:00 og de respektable i forsamlingen, alle undtagen mig, finder vej hjem og jeg dribler smser hurtigere end lynets hast, til mulige byturskandidater. Og splitte mine bramsejl om ikke de bedste kandidater melder sig, nemlig mine ældste bedste venner/veninder, jeg har kendt i cirka 30 år. En af…

Når natten forsvinder..

Så er vi kommet til endnu en farverig fase i Viljas liv, der udformer sig sådan cirka hver nat, på klokkeslettet 03:00. Det er her, midt om natten, at Vilja sætter sig op i sengen, kravler hen over Denise og tænder natlampen (ironisk navn til en lampe, der altid er slukket om natten, under normale omstændigheder). Med verdens mindste øjne sætter hun efterfølgende kursen mod mig. På destinationen, kvitterer hun naturligvis lige med et par tilpas hårde knæ til pungen, før hun ruller henover mig og lander på gulvet. Så samler hun sådan cirka 20 børnebøger sammen, små 10 dukker og så bryder helvede ellers løs.. Hver ENESTE gang hun misser et kast med enten en bog eller dukke, og…

Kurer dit barns hoste.. Midt om natten, i -40 grader!

Denise har de sidste par dage været i Dublin med sit arbejde, til lidt sparring teams imellem. Imens har jeg hyret min kære moder til at flytte ind for at hjælpe med at passe Vilja, for selvfølgelig blev hun syg, med en slem hoste, varm pande og tilhørende 11 taller ud af snuden, sekundet Denise forlod bygningen med høje hæle og et glas hvidvin i hånden.. ”Forretningsrejse, klart”… Om end ikke andet, så tog jeg mig en ”barn syg” i torsdags og fik hentet min mor, da hun har det med at pakke hele hendes lejlighed sammen, når der er overnatninger på tapetet. Naturligvis er der sammenlagt på sådanne dage cirka 8 minutter til sig selv, uden en forvirret og…

Når Vilja fucker med far..

Vilja, er du sulten? ”JA!” Med et stort smil, begiver hun sig hen til sin stol. Kan du sætte dig op på stolen? ”JA” Vilja bestiger stolen, stadig smilende. Har far stået i køkkenet og lavet uendelige baner af mad til dig, pustet på det og sørget for at alt spiller maks, til din tilfredsstillelse Vilja? ”JA” Jeg serverer den tilberedte mad og stiller hendes kop med mælk ved siden af. Er du rigtig sulten skat? ”JA” Vilja tager sin gaffel, halverer en allerede mikroskopisk kartoffel, propper den i gabet, slipper gaflen, skubber tallerken ud over bordet, vælter mælken og afslutter.. ”FÆRDIG FAR” =P?#(¤/)(=#/¤”)(¤/#=)¤/####!”!””””” ”FUCK OFF VILJA!”

2015 – Et turbulent men fantastisk år!

Så kom 2016 alligevel snigende og her har jeg et par mål jeg gerne vil indfri. I 2015 fik jeg nemlig slet ikke skrevet nok! Hverken på blog eller bog. Mit nye arbejde tog over og derfor har der også været færre updates her. Et af mine klare mål er at levere en smule mere gods på bloggen! Jeg tabte en del kilo i løbet af året, som kan læses Her med en update Her, meeeen de har på ingen tid sat sig igen, med store renter.. Fra nu af, er der kun 11 måneder på et år, efter den lussing af kager jeg har fået her i december er denne måned officielt afskåret i fitness planlægningen! Jeg har endda…