Så skal der nørdes HBO Nordic, go go go!

FTWD

Selvfølgelig har vi HBO Nordic herhjemme. Jeg er serie liderlig og elsker mange af de serier der kører på HBO Nordic, men hvem gør ikke det?.. Og der er intet bedre end at finde en serie jeg ikke har set og som har en sæson eller to på bagen, så jeg kan smelte dagene sammen, under dynen, med et køleskab fyldt med cola og godter, mens jeg lader underholdningen overtage mit liv, i hvert fald for en stund.

Jeg er lidt i stå på den front lige nu, men så blev jeg lige gjort opmærksom på, at der er en serie der har kørt og kører en serie, lige som jeg kan lide den, på HBO Nordic nu, som jeg ikke vidste eksisterede! Jeg elskede The walking dead, og så er det jo helt på sin plads, at jeg lapper “Fear the Walking dead” i mig nu! Sæson 2 er i gang og sæson 1 var åbenbart et kæmpe hit! Dem der står bag serien, har ironisk nok også lavet “The Walking dead”, så jeg glæder mig som en lille pige der skal ned i sin første Elsa kjole og af sted i vuggestuen! Eller.. Jeg glæder mig i hvert fald helt sygt meget til at jeg har sagt god nat til min datter og bare kan lade serien overtage min aften og nat!

Hvis i heller ikke kendte serien, kan i se et lille “peak” nedenfor og så husk også lige på at du kan se en række andre serier, såsom Game of Thrones, på hbonordic 1 måned er gratis!

Skal du også være længe oppe i nat?!

 

 

Gyng gang Far!

GyngGang

Vilja er for alvor begyndt at pludre. Bevares komplet uforståeligt det meste af tiden, men alligevel sniger der sig sætninger ind, der efterlader mig fuldstændig

“What the fuck?”

Som når hun tager mine nøgler på køkkenbordet, som jeg slet ikke fatter hun kan nå, vinker til mig med et tilhørende.. “Farvel far, Vilja væk”.. og så fortsætter hun ind i vores soveværelse, lukker døren og begynder at nynne lille Peter edderkop under sengetæppet..

Naturligvis er dette som udgangspunkt altid efterfulgt af Vilja, der spurter tilbage i stuen, meget overrasket, glad og euforisk. Fordi hver dag glemmer Vilja, at hun har en stor gynge i soveværelset, og hver dag opdager Vilja med enestående entusiasme, gensynet med en tilsyneladende ny, men i virkeligheden rigtig gammel ven.

Savlende og med fuld fart ind i stuen, begge arme op over hovedet og uden sokker vælter hun hen til mig..

“Op, op , gyng gang, Far, Far Far Faaar!

“Vilja, kan du ikke selv gynge lidt?”..

“Nååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååårj Far, Far gyng gang!”

Og jeg tænker hver gang, jamen så gynger vi da lige en halv times tid før putning..

5 minutter efter er jeg ved af dø af kedsomhed..

Men Vilja er helt oppe og ringe og det tæller da også for noget, så jeg fortsætter et par minutter endnu, før alverdens undskyldninger triller ud af min mund, for at stoppe mens legen er god.

Årets far!.. Nej vent..

Når der er regler for at blogge..

FUFReglerforblogging

Holdninger, meninger, opråb, at pege fingre, verbale lussinger, bløde knæ og alt muligt andet er hvad min blog byder på. Jeg ligger sjældent fingre imellem hvad jeg tænker, til hvad jeg skriver, og hvad end det er om et emne, en person eller hvad der lige optager mit store hoved.

Det er sjældent at jeg får modstand eller sure mennesker, der føler sig stødt herinde, fordi tonen har været den samme i halvandet år. Som en sød pige sagde til mig til en dejlig påskefrokost.

”Det er sjovt, lige indtil det rammer en selv”

Og det er vel meget rammende, da jeg siden jeg skrev mit indlæg om samsovning samtidig med at jeg kørte en anden blogger over har fået lidt af denne bloggers læserhær efter mig. Jeg mente, at det var 2 fluer med et smæk, og det var det da også, men det tiltrak altså også en skare af folk der ikke kender til mig eller helt kan læse mellem de linjer jeg har, i mine indlæg.

Og jeg har fået mellemfingeren på skrift flere gange, har måtte lege stort pap, større saks til endnu flere, men heldigvis har størstedelen af dem der læser med herinde, en ganske god forståelse for mit, til tider, store raseri.

Og alt det er hjerteligt velkommen, for det betyder at jeg har ramt plet. Også selv om jeg i ny og næ mest har lyst til at blokere kommentarer, hvis oprindelse kommer fra en person, der er underholdt med et hvidt stykke papir, hvor der står ”vend” på begge sider. Men jeg lader alle kommentarer gå igennem, for er det mit frirum, jeg deler med jer, så skal i sku også have lov til at råbe højt!

Men der stopper den! Er der noget jeg slet ikke magter, så er det ”kollegaer”, der stiller et regelsystem op for hvad der er ok og hvad der ikke er ok at blogge om. En ellers sød pige, formoder jeg, fortalte mig at det altså er ok at skrive om emner, men ikke at nævne andre bloggere i negativt lys.

Til alle der ikke helt har fattet det endnu..

”Hvis jeg har noget på hjerte, så bliver der skrevet om det, tænkt på det og jeg er så uendelig fucking ligeglad med hvem der står for skud, fordi herinde, bliver der ikke bukket og nejet, det har jeg sku travlt nok med i virkeligheden. Her bliver der raset, fortalt, grint og grædt, og er der nogle af mine pionerer, der har skrevet en regelbog om blogging, en til en, så kan I tilføje endnu en regel”..

”Fuck af!”

Jeg ELSKER at sove sammen med mit barn! – Gør du?

ViljaSover

Jeg har været lidt omkring og læst om forskellige menneskers holdning til at sove sammen med deres barn/børn. Senest har Emili HER haft et par fordomme overfor samsovning. Samtidig kan hun ikke forstå, at folk ikke kan indrette deres kalender efter barnets plejeforhold og så er hun vildt dygtig til at lære sit barn, at efter 1 år, så skal mor, far og barn skilles, hele natten, fordi lillemor skal kunne brede sig i sengen og have ild i underlivet.

Jeg tror mange tænker sådan. At det er vigtigt at hente sit barn i ordentlig tid, så man har én eller halvanden time mere sammen, hver dag. At man så skilles i 10 timer om natten, har jo ingen betydning, overhovedet!

”Spænd nu lige indkøbskysen, for helvede!”

En nat med mit barn inkluderer meget mere end ”bare” søvn. Jeg elsker at være der, når hun skriger et øjeblik om natten, når hun ruller rundt. Jeg elsker trygheden af hendes nærhed, jeg varmes af at se hende finde ro, midt i hendes drømme, hendes behov for at vende og dreje sig mellem mig og Denise, og jeg kan slet ikke forene mig med tanken om ikke at møde min datters livsglade øjne, hver morgen.

Så til alle dem, der deler Emilis holdninger, forklædt som fordomme, så kan jeg godt forstå at det er rart med lidt alenetid, at det er rart at lave sneengle i dynerne og sove fredeligt, det meste af natten.. Men, når tid med sit barn er så høj en prioritet, og alt kommer til alt, så vælger jeg 7 til 9 timer til, med min datter, som I pavestolte kvinder og mænd, aktivt vælger fra.

Jeg tror at grunden til, at det er virkeligt svært at få børn til at sove alene om natten, og grunden til at mange kvinder er så pavestolte over, at det er lykkedes dem at få barnet til at acceptere ensomhed, muligvis kunne begrundes med, at et barn på ingen mulig måde ønsker at være alene om natten…

”Jeg er en granvoksen mand og jeg fortrækker også noget fucking selskab om natten!”

Men vi mennesker, vi tilvænner os jo, og mange kvinder/mænd har en tendens til at være stolte over, at de kan distancere sig nok fra deres børn, til at børnene til sidst accepterer forholdene. Det bliver på magisk vis til en pokal, medalje og papirsflyver til den evigt forvirrede kælling, der tror at alle parter har det bedst, adskilt.

Nuvel, folk kan gøre hvad de vil, men den konkurrence det efterhånden er blevet, om hvem der tidligst kan tvangsfjerne deres barn ind i egen seng, så mor og far atter kan brede sig, mens mindste fællesnævner bliver spist af med det perfekte børneværelse, med tilhørende tremmeseng, er gået mere end en tand for vidt!

”TREMMESENG!” Tænk over den, før I blamerer jer med hvor godt I sover eller hvor meget sex I har!

“Vi ses, med en minifod i fjæset!”

De nederen forældre er tilbage!

NederenFoældreFarudenfilter

Sponsoreret indlæg

For et stykke tid siden kom de nederen forældre i denne støbning og allerede der, var jeg solgt. En lille reminder om, at vi har et kæmpe medansvar for vores børn i trafikken.

Jeg kan efterhånden relatere mere og mere til hvad det vil sige at være en nederen forælder, da det ofte går ud over mig selv 100%. Gråd, tårer, kramper, hyl og en uendelig lang strøm af uforståelige ord. Og det er bare når jeg skræller min datters banan for hende.

Så hvad sker der lige, den dag jeg må insistere på, at hun på trods af hendes nye franske fletning, altså skal have hjelmen på, hele vejen til og fra skole. Jeg ved det kommer til at være så uendelig fristende at give slip og lade hende trille uden. Men, så er det vigtigt at jeg lige husker på, hvorfor jeg er så nederen!

Så det ikke går galt i trafikken, bare tanken om det.. er nok til at være en stor fortaler for nederen forældre!

Her er deres nye og lidt længere skud på stammen..