Ferie på alle fronter!

 

Feriemus

Der er så kedeligt på bloggen i øjeblikket. Jeg er nemlig gået på sommerferie med familien. Idag kører vi til Lalandia i 4 dage og de sidste par uger har bare stået på komplet afslapning.

snart er der forhåbentligt en masse ny energi og nogle historier der er værd at dele med jer.

Jeg glæder mig til vi ses igen! 🙂

 

Ps. Vilja har selv valgt outfittet!

 

IKEA køkken faldgruber.. Hvor falder du i?

Madlavning-for-born

Jeg har lige købt et IKEA mini køkken til Vilja. Hun elsker nemlig at rode i ALLE skabe, når jeg laver mad. Dåser, tallerkener, pålæg, bestik, you name it flyver ud af skabene og ud på gulvet. Samtidig med, at hun plaprer løs.. ”se, se, se, se, se, Vilja dyktiiiiii”. Hendes små fede hænder har en helt ufattelig rækkevidde, når det virkelig gælder! Så derfor et mini køkken som hun selv kan administrere og lave mad i. Et køkken i et køkken så at sige. Fremtiden byder jo nok på, at hun hjælper til i køkkenet, med den heroiske samt lettere frustrerende indsats hun allerede ”bidrager” med. Og her er denne video fra IKEA ganske belærende, en lussing til os forældre. Og den accepterer jeg, fordi det er helt hundrede at jeg falder i en af de 5 faldgrupper som knægten beskriver.

”Pas på lortet er varmt for helvede! Nej, nu laver vi sgu frikadeller, så skal du ikke miste interessen før vi overhovedet er startet!” Der skal nok en del mere til, end en lille video med en sød lille dreng til at fikse min tilpas korte lunte jeg har i køkkenet, men jeg lytter og skal nok forberede mig til fremtidens strabadser med kagerullen!

Hvor falder du i?

I samarbejde med IKEA

Vinderen af V6 konkurrencen er fundet! Og lidt om at cykle..

V6FUF

Tak for de mange kommentarer til konkurrencen, det er da fedt at se, at mange af jer gerne vil vælte jer i V6 fremover. Søndagen er over os og jeg håber I har haft en fabelagtig weekend. Min er gået med at arbejde, arbejde og arbejde. Der er blevet tygget godt med V6, så kaffeånden ikke fuldstændig overtog mig. Jeg skylder den lille familie en ordentlig omgang krammere og takeout i aften! Samtidig starter Denise på arbejde i morgen og stjæler derfor bilen, så min blegfede krop skal atter op på den gamle jernhest. I det mindste har jeg godt med tyggegummi til at holde mig med selskab på de regnfulde stier.

Hjulet var selvfølgelig fladt, og bremseren virkede overhovedet ikke, så jeg måtte tilkalde cykelambulancen, Denises søsters kæreste som ufortrødent trillede forbi og fiksede min 2 hjulede. Jeg så til med stor glæde og en fadbamse i hånden. Jeg takker og står nu klar, uden regntøj, ingen motivation til af padle i pedalerne og magter højst et yderst krampagtigt smil, når jeg tænker på at min Fords fremtid, nu er i hænderne på Denise!

Nej, hun skal nok passe på bilen, og jeg har jo kun 4,1 km til arbejde. Så jeg skal vel egentlig bare spænde hjelmen og nyde den motion, der nu ligger forude. Apropos, hjelm, jeg skal til at køre med hjelm. Ja, ja sikker på vejen, jeg kan dø og blablabla.. Jeg har aldrig kørt med hjelm og så er det altså svært at tilpasse sig. Men jeg har brug for Vilja og omvendt, så jeg accepterer lortet, tager en refleksskjorte på om aftenen, et V6 i  munden og så melder jeg mig ellers for alvor ind i familien Danmark. Nu mangler campingvogn og vovse bare..

”Mit teenager jeg ville efterhånden nok gerne give en straffer, syd for navlen”..

Helvede også..

Til noget helt andet, vinderen af V6 konkurrencen er fundet! Det blev i denne omgang Maj, med denne kommentar:

V6FUF

”Melder mig til en tur i Netto – uden børn!”

Maj, er du sød at sende mig en mail til Farudenfilter@gmail.com så vi kan få din præmie afsted til dig!

Tillykke og hav en dejlig søndag derude.

V6

Fik i også et lille “lol”?

Jeg har i ny og næ opgaver, der omhandler reklamefilm og hvor er det egentligt fedt, når jeg nu er uddannet indenfor branchen, men egentlig ikke arbejder særlig meget med den til dagligt. I dag handler det om Fakta, som jo har prøvet en del forskellige vinkler af for at promovere deres kæde. Faktisk takker jeg aldrig ja til et samarbejde med mindre jeg kan stå inde for, at jeg er underholdt og synes det er de få sekunder værd at se af ens liv. Fakta formår at provokere, på den fede måde i den her film, som ville sætte mig i det helt røde felt, hvis det skete i virkeligheden, men samtidig giver mig et ”lol” på fra afstand. Giv den et kig med, og forhåbentligt er i mere enige end sidste gang

Sponsoreret af Fakta

Jeg vil ikke dø! – Pressetur til Mallorca med FORD – Take #2

 

Så kommer fortsættelsen på min Mallorca tur. Du kan læse hvordan jeg næsten blev en del af en “klovn” episode her.

Da støvet havde lagt sig og jeg undgik en “klovn” episode på flyet, var det med lettet hjerte, da jeg stod af privatflyet i Mallorca. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig, hvorfor havde jeg dog nogensinde takket ja tak til det her. Jeg hader at flyve, på sådan en, jeg får svedeture og hører mystiske lyde hele tiden, og med de tankebaner min hjerne som regel har, ja så ender jeg altid i de sværeste situationer, lang tid før det overhovedet kunne ske i virkeligheden. Hertil kommer at på trods af, at jeg er en rutineret bilist, ikke synderligt bryder mig om at køre i en bil jeg ikke kender, på veje jeg ikke kender, veje der er så smalle, at selv cykler havde problemer med at overhale hinanden. Så tænker i vel “nå ja, så var lortet vel ensrettet?”.. Nej det kan jeg så fucking godt fortælle dig, at de ikke var. De fleste modkørende var beskidte folk i arbejdskluns, med sort overskæg, Jomfru Maria i bakspejlet og så ellers begge fødder stemplet ned på speederen.

“Jeg er ikke fucking klar til at dø til et papnæb, som ligger livet i hænderne på en dinglende papfigur med blinklys”.

Jeg fik en partner, som er en gammel kending indenfor disse presseture og han indledte også turen med et stabilt rat, god fart og lange historier fra vejen. Hvad han ikke vidste var, at med mig på slæb, ja så skal man være ekstra skarp. Vi skiftede fører halvvejs, og jeg fik for første gang fat i rattet på familiebilen FORD C-MAX. Rummeligheden og støjniveauet var imponerede lavt for så stor en bil, og den føltes let og smidig på både lande- og motorvej. Dog måtte jeg desværre lade sidespejlet efter cirka to minutters kørsel, da vi netop mødte en modkørende, som tydeligvis ledte efter en undskyldning for at tage en billet i svinget. Herefter må jeg ærligt sande, at min lyst faldt endnu ottehundrede grader for at køre på veje lavet af og til blinde mennesker, med ulidelige cyklister uden nogen form for respekt, for de forbipasserende biler i alt for høj fart. Nej, en udsigt er i min verden ikke det værd, og de bilferier jeg planlægger i fremtiden vil også undgå disse veje. Men det skal bilen nu ikke have skylden for, da den gav mig en glimrende oplevelse.

Den næste dag blev ruten vi skulle køre, optimeret og med et festligt måltid i maven, en gabende kedelig pressekonference og et yderst fornemt værelse med en enorm seng, så vågnede jeg helt klar til at rive i en ny bil.

Older posts